Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Lig fundet i dinosaur

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 24/05/2021 - 11:59

Samfund og Politik

DØDSFALD: Far og søn var ude at lege, da de gjorde et uhyggeligt fund.

Liget af en 39-årig mand er her i weekenden blevet fundet inde i en papmaché-dinosaur i Santa Coloma de Gramenet, Barcelona.

Det uhyggelige fund blev gjort lørdag, kun få timer efter at mandens familie havde meldt ham savnet.

Manden lå inde i en udstillingsfigur af en dinosaurus i den catalanske, men der er ifølge politikilder ingen tegn på, at manden har været udsat for en forbrydelse.

Alarmcentralen modtog et opkald klokken 12 med beskeden om, at der lå et lig inde i figuren. Det oplyser kilder fra regionalpolitiet Mossos d'Esquadra til Europa Press.

Ifølge lokalavisen El Mirall, var det en dreng og hans far, der ofte leger i området, som opdagede den livløse mand og ringede til politiet. Samme avis skriver, at den afdødes familie havde meldt ham savnet få timer forinden.

Tre hold fra brandvæsenet blev sendt i aktion, og de måtte lave et hul i dinosauren for at få liget ud.

Dinosauren står ved siden af ​​de gamle biografer i Edificio Cubics på Avenida Francesc Macià og er en del af en reklamekampagne.

Der er ifølge flere medier ingen tegn på en voldelig død.

Kilder fra både brandmyndighederne og Mossos siger søndag til nyhedsbureauet EFE, at manden var lå helt inde i dinosauren, så det var nødvendigt at save en del af figuren for så senere at trække liget ud ved hjælp af en lastbil-kran, da manden havde været både høj og vejet en del.

Det catalanske politi afventer resultaterne af obduktionen for at fastslå dødsårsagen, og for at finde ud af, hvordan manden havnede inde i figuren.

Én hypotese er, at manden søgte tilflugt fra kulden og faldt i søvn inde i figuren.

 

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.