Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Valentinestur til Kongestien

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 14/01/2019 - 07:00

Udflugter

UDFLUGT: Vores tur til Kongestien med den danske guide Pia Bruun blev lynhurtigt udsolgt. Derfor er der nu planlagt ny tur på Valentinesdag, den 14. februar. NB: Turen er nu fuldt booket.

Vi gentager tidligere favorit-udflugt til Kongestien i midten af februar - er du klar?

Vi kører fra feriapladsen i Fuengirola (se kort her) klokken 08:30 torsdag den 14. februar og fra Hotel Sol Timor i Torremolinos (se kort her) klokken 09:00. 

Øvrige opsamlingssteder i Torremolinos: Hotel Triton, Aguamarina og Pez Espada. Alle skal stå klar klokken 09:00

Derfra går turen direkte op til vandreservoiret Conde de Guadalhorce – af mange også kendt som 'søerne'. Turen varer en times tid, og vi har indgang ved Kongestien klokken 11:30.

Fantastisk smukt område kendt som søerne

Undervejs fortæller Pia Bruun om historien bag Kongestien, om Málagas celebre industri-familier, om landsbyer, der blev oversvømmet, og om det fascinerende område, der for mange årtusinder siden lå under havets bund.

Efter ankomst til ’El Kiosko’-baren er der en kort pause til at spise medbragt mad eller til en kop kaffe. Der bliver også tid til at gå lidt rundt og se på dæmningen, sætte sig i ”Kongestolen” og se over til arkitektens smukke hus og arbejdskontor. 

Herefter spadserer vi til Kongestiens indgang.

Vandreturen på ‘Caminito del Rey’ er på i knap otte kilometer og varer et par timer. Undervejs ser vi imponerende landskaber med lodrette klippevægge og gåsegribbe svævende over hovedet på os.

Klik her for mere information om området

Turen kan klares af alle, der er rimelig let til bens og i normal fysisk form. 

Her kan de fleste være med

Efter Caminito del Rey er der kort pause med mulighed for at købe en forfriskning, inden vi samles, og bussen kører tilbage mod kysten klokken 14:30.

Her kan du få yderligere oplysninger om rutens forløb

Det, der tidligere var kendt som "verdens farligste sti", er i dag helt sikker

Praktisk information

Husk fornuftig beklædning og fodtøj i henhold til vejr og temperatur – klipklappere og andet fodtøj, der ikke sidder fast på foden, er strengt forbudt! 

Paraply og selfiestang er ikke tilladt. Stok eller vandrestav skal kunne bukkes sammen og være i en rygsæk. Rygning forbudt under hele turen.

Medbring vand og eventuelt lidt at spise undervejs.

Længde: 7,7 km. Sværhedsgrad: Let/middel.

14. februar 2019

  • 08:30 Afgang fra feriapladsen i Fuengirola

  • 09:00 Afgang fra Hotel Sol Timor i Torremolinos

  • 16:00 (ca.) retur til de to opsamlingssteder

Pris: 45 euro som inkluderer transport, indgang og dansk guide.

Tilmelding hos Pia Bruun

Pia Bruun er certificeret guide, og hun er med fra start til slut

Tilmelding på mail: pia.bruun@gmail.com med oplysninger om antal deltagere, telefon og ønsket påstigning. Herefter modtager du oplysning om betaling. Du kan også ringe på tel: +34 686 454 717

Bemærk, der er begrænset deltagerantal, og her gælder først til mølle-princippet. Seneste tilmelding er 11. februar.

Tilmelding er bindende, og turen bliver kun aflyst i henhold til bestemmelserne vedrørende adgang til Caminito del Rey. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.