Polemik om påskeplakat

PrintPrint Share this
MENINGSMÅLING: Påskeplakat er netop blevet afsløret, og værket deler i dén grad vandene. Hvad mener du - gal eller genial?

Málagas påskeplakat får tilskuerne til at holde vejret. Du kan selv give din mening tilkende i bunden af artiklen.

 

Semana Santa - påskeugen - har altid været noget, både yngre og ældre spaniere gik højt op i. 

 

Selv mindre-troende katolikker bliver fjerne i blikket og får en klump i halsen, når de store troner med kirkernes helgenbilleder bliver båret forbi, mens trommerne dunker i takt med hjertet.

 

Selv en ikke-troende kan godt nyde skuet.

 

En af de ting, der hører til påskeugen, er den plakat, der gør reklame for de imponerende optog. De udføres på bestilling af kendte kunstnere. 

 

 

Årets plakat

Ser man på plakaterne fra tidligere år, har det langt overvejende været stærkt religiøse motiver, hvor sorg, pine og smerte har været i højsædet. 

 

Masser af klassisk dvælen ved død og altid i en udførelse, som viste tilbage i tiden. Klik her for at se samlingen af påskeplakater fra Málaga siden 1921.

 

I år har påskeplakaten taget et kvantespring. Den har stadig sin rod i en sørgende jomfru - denne gang El Virgen de Los Dolores Del Puente - men måden at servere hende på er meget ny.

 

Det skriver Diariosur.es

 

40-årige José Antonio Jiménez Muñoz  fra Benalmádena har valgt at trække en meget synlig streg mellem den klassiske helgentilbedelse og den moderne verden.

 

Værket måler 2,44 gange 1,50 meter, hvilket jo er imponerende i sig selv.

 

Man ser den sørgende jomfru tynget ned af den store krone og klædt helt i sort. Hendes skygge kastes på en afskallet, hvid mur med ‘Semana Santa’ skrevet med iøjenfaldende grafittibogstaver i gult og sort.

 

Noget af en øjenåbner.

 

Ikke klassisk smukt

Første tanke er, at det da rent æstetisk er helt ved siden af... Næste tanke skulle gerne være, at det er flot og ret genialt.

 

Men den tolkning er ikke så udbredt. 

 

Kunstneren har udlagt sit væk som et forsøg på at vise, at religionen overlever, selv om verden omkring den skifter. Muren symboliserer Málaga, som slides, men består.

 

Jiménez Muñoz  har hentet inspirationen til kvindeportrættet fra tre kvinder: En forfatter, hvis digte han har læst, en sanger, som også blev spillet ved afsløringen, og selve jomfruen. 

 

Ikke alles kop café con leche

Under afsløringen blev der protesteret af en ikke ret stor gruppe med fløjter og plakater. Men deres anke var egentlig mere, at Semana Santa-ruten i år går en anden vej end den hidtidige.

 

Men en anden protest kom efterfølgende via grupper på nettet. Der er klar overvægt af nedadvendte tommelfingre til plakaten. Både fra spaniere og tilflyttere.

 

Det er et så klart brud med den tidligere, svulstige stil, at det næsten var forventeligt. Og hvis man søger lidt på emnet, får man masser af henvisninger til, at nogle har været oprørte over tidligere års påskeplakater, hver gang man har forsøgt sig med noget nyt. 

 

Hvad siger du?

Udtrykket “Den dårligste plakat nogensinde” har været i brug år for år og fra område til område. Tilsyneladende har hvert år haft sin “helt forfærdelige” plakat.

 

Uanset hvad kan man konstatere, at plakaten har opfyldt sit hovedformål: At skabe opmærksomhed om emnet!

 

Men hvad siger du? Giv din mening til kende.

 

 

 

Spanske medier har lavet lignende afstemninger, hvor omkring 80 procent ikke kan lide plakaten. Vores meningsmåling er stik modsat.

 

Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Jeg er helt vild med denne plakat. Hvordan kan man fa fat i den?

Den blev delt ud gratis med avisen Sur lørdag, så du kan være heldig at finde et eksemplar af den... Ellers ved vi det faktisk ikke. Vi har rettet henvendelse til arrangørerne, men har endnu ikke fået svar...

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque