Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Risici ved indkøb

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 24/03/2020 - 07:00

Coronavirus Sundhed & sygdom

CORONAVIRUS: Denne artikel er ikke skrevet for at skabe frygt, men derimod for at give dig tip om ekstra omhyggelighed for at undgå smitte.

En coronavirus kan leve i op til tre døgn på eksempelvis en dåse øl eller på plasten omkring det hakkede oksekød.

Du tager den med hjem og i det tilfælde, at en ansat - som eventuel smittebærer - har sat den på plads for nylig, er der risiko for, at virusset sidder på den indkøbte genstand.

En amerikansk forskergruppe har nemlig undersøgt, hvor længe coronavirus er smittefarlig i luften, på rustfrit stål, plast og pap. Undersøgelsen er omtalt på Videnskab.dk

På pap holdt corona-virussen sig i live i op mod 24 timer, mens den overlevede længst på plast og rustfrit stål. Her fandt forskerne levende virus i op til tre døgn. Det kunne for eksempel være plasten omkring det hakkede kød, håndtaget på indkøbsvognen etc.

En anden person kunne også have haft det hakkede oksekød i hånden, men lagt det tilbage igen.

Som tiden går bliver der dog mindre og mindre virus på objekterne. Så hvis øldåsen har stået på hylden i tre døgn - man kan tage den bagerste - så er det lige inden, du kunne slikke på den..

Og dog

Der findes jo også bakterier. De er encellede mikroorganismer, der forekommer overalt. De er i stand til at formere sig selvstændigt ved celledeling, når blot deres vækstbetingelser opfyldes med forr eksempel fugt, næring og ilt. Vi finder dem i alle vores fødevarer, på dyr og mennesker – både de gode og de dårlige bakterier.

I modsætning er virus  mikroorganismer, der ikke er i stand til at formere sig alene, de er nødt til at invadere en værtscelle og overtage dens maskineri for at kunne lave flere viruspartikler. (Kilde: Netdoktor.dk)

Cellerne i vores slimhinder, som for eksempel luftvejene og lungerne, er mere udsatte for virusangreb, idet de ikke er dækkede af den beskyttende hud, der ellers udgør en effektiv barriere mod omgivelserne.

Skal mine indkøb i karantæne?

Tanken er jo ikke fjern. Hvis man køber ind lidt på forkant, kan man jo lade være med at sætte bajerne i køleskabet før efter et par dage og ligeledes lade tomaterne ligge et par dage. Så bliver de måske også endnu bedre.

Puslespillet

Hvis man har tid til det og alligevel  - som os i Spanien er spærret inde - kunne det jo blive et helt puslespil.

Hylde 1: Indkøb i dag (karantæne)

Hylde 2: Indkøb i går (karantæne)

Hylde 3: Indkøb i forgårs (disponible)

Coronavirussen har det ok i kulde, men hader varme.

Da jeg mandag morgen købte appelsiner til redaktionens morgen-juice, smed jeg dem ned i varmt vand i vasken, som jeg iøvrigt er hysterisk med skal være klinisk ren. Vores avis skal jo komme ud.

Hvis nu slagteren har skåret noget kylling ud til dig med virus på fingrene, behøver du så være nervøs? Nej, de omkommer ved varmebehandlingen på panden eller i ovnen.

Råd fra OCU

Den spanske forbrugerforening OCU er også på banen med gode råd

  • Medbring din egen indkøbsvogn hjemmefra eller poser til indkøbet, hvis altså forretningen tillader det. Indkøbsvognene og håndtagene til køl og frost er i teorien vigtige smittekilder.

  • Tag helt nye handsker på i supermarkedet. Hvis du ikke har en derhjemme, skal du gå hen til frugt og grønt og tage nogle klare plastikhandsker der. De de fleste supermarkeder tilbyder dem nu ved indgangen.

  • Selv med handsker på skal du altid prøve at bruge din venstre hånd - hvis du er højrehåndet - til at tage varerne med. På denne måde vil den sædvanlige højre hånd  - medmindre du er venstrehåndet - være den, som vi normalt berører vores mund og øjne med, blive mindre udsat for coronavirus.

  • Hold halvanden meters afstand fra andre kunder og ansatte i  supermarkederne. Også udenfor, hvis du skal vente i kø for at komme ind. Og hvis du vil hoste eller nyse, skal du huske at gøre det på din arm for at undgå at smitte nogen ved et uheld. Måske er du en uvidende smittebærer.

  • Sedler og mønter er en anden mulig kilde til forurening. Så er det bedre med et betalingskort eller ideelt med din mobiltelefon, hvis du har en betalingsapplikation.

Vask hænder, vask hænder, vask hænder

Og vask hænder! Gør det, når du kommer hjem fra indkøbsturen som det allerførste, gør det, når du har sat dine ting på plads.

Gør det også, hvis andre har købt ind for dig.

Sagen er nemlig den, at vi alle har en tendens til at pille ved vores ansigt med den højre hånd - hvis man ikke er venstrehåndet - til at pille ved vores ansigts øjne, næse eller mund. Efter vi har har lagt det hakkede oksekød i køleskabet. Og det er den direkte indgang til smitterisiko.

Og selvom du måtte være i Danmark nu, er det vel ikke være så tosset at være på forkant?

Du er mere end velkommen til at skrive dit tip om forsigtighed som kommentar til denne artikel. Det kan hjælpe andre

 
En anden kilde:

Tak til min dejlige datter og støtte i skriveriet om bakterier, Michela Wilkenschildt Binet, der er Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed i Danmark.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.