Skal Barcelona ligge i et nyt land?

PrintPrint Share this
SAMFUND & POLITIK: Læs argumenterne for og imod en løsrivelse og giv din mening til kende.

Catalonien har altid været noget for sig selv, men hvorfor vil kræfter i Catalonien frigøre sig fra resten af Spanien?

 

Det korte svar er, de mener de vil klare sig bedre uden alle de andre i Spanien.

 

Følg med i situationen ved at like vores facebookside

 

Tanken om at blive et selvstændigt land er ikke noget, der lige er opstået i Catalonien. Regionens historie er lang og farverig, og den nuværende hårdknude mellem La Generalitat, regionens regering, og Mariano Rajoys, har både økonomiske, politiske og kulturelle rødder.

 

Hård fortid

Tager vi historien først, gik Francotiden hårdt ud over catalanerne. El Caudillos hovedkvarter blev lagt i Barcelona allerede i 1937, og i 1939 rykkede tropperne ind i den forhenværende republik. Ved Ebro stod borgerkrigens længste og blodigste slag. 

 

Alt, hvad der lugtede af selvstændighed blev forbudt og undertrykt med hård hånd. Ikke mere catalansk i skoler eller andre offentlige institutioner - ja faktisk blev sproget helt forbudt. 

 

Årene frem til halvtredserne kaldtes for “Sultens år”. 

 

Morgenluft

I slutningen af halvtredserne begyndte intellektuelle og kunstnere at hugge sprækker i undertrykkelsen med fredelige midler som for eksempel at skrive catalansk på officielle papirer eller synge catalanske sange.

 

Da Franco døde i 1975, indførte Kong Juan Carlos demokrati og smed alle de gamle franquister ud. Catalansk blev officielt sprog, og i 1979 fik de status som autonom region med egen lokalregering. 

 

Catalanerne var glade, men de havde fået smag for mere frihed.

 

God økonomi

Dette skyldes blandt andet, at deres økonomi faktisk er god - de er den rigeste region i Spanien. 

 

Deres bruttoindtægter udgør 18,8 procent af hele Spaniens bruttonationalprodukt, og de 7,523 millioner indbyggere, der for en stor dels vedkommende bor i de store byer som Barcelona, ligger på fjerdepladsen, når det gælder personlig indkomst.

 

Indtægterne stammer fra industri, byggesektoren og masser af turisme.

 

Bruttonationalproduktet i Catalonien er stort set dobbelt så høj pr. Indbygger i forhold til Andalusien.

 

Alt imens Catalonien er rig, er det også den region i hele landet, der har den største gæld til den spanske stat. I årets første kvartal, steg den med yderligere 345 millioner euro til i alt 75,443 milliarder euro.

 

Med den stigning udgør Cataloniens gæld 35,2 procent af deres bruttonationalprodukt.

 

Her på siden har vi ved flere lejligheder skrevet om de udtryk, catalanernes særpræg giver sig. Bedst husker man vel tyrefægtningsdebatten, der endte i Forfatningsdomstolen, samme sted som deres annoncerede folkeafstemning om frigørelse fra resten af Spanien nu er endt. 

 

Bliv!

Ved begge lejligheder har catalanerne fået besked på, at de ikke bare sådan kan melde sig ud af fællesskabet.

 

Ved den vejledende afstemning i 2014, som den daværende præsident udråbte som en stor succes,  stemte 80,7 procent for en løsrivelse, men det var kun to ud af tre, der var mødt op ved stemmeurnerne. 

 

Rajoy-regeringen har givet klar besked om, at selv om den catalanske løsrivelsesbevægelse er stor, bliver der ikke tale om, at den vil blive vejledende for, hvad der skal ske med regionen i fremtiden. 

 

Reaktionerne på Catalonien som et selvstændigt land er ikke så positive uden for regionen. En frigørelse ville blive Brexit bare meget værre, siger man.

 

Moody’s, der fastsætter kreditværdigheden i de forskellige lande, har udtalt, at både Spanien og et eventuelt frit Catalonien ville få lav kreditværdighed. EU har allerede tidligere meddelt, at de ikke vil have noget at gøre med separatisternes eventuelt nye land.

 

Catalanerne er, og især føler sig som noget for sig selv, og på nogle punkter forekommer de at være godt fremme i skoene. Men er det tilstrækkelig grund til at melde sig ud af et fællesskab, man har været i med enkelte afbrydelser siden fjortenhundredetallet?

 

Forfatningsdomstolen har erklæret afstemningen den 1. oktober for ulovlig.

 

- Kun en folkeafstemning i hele Spanien kan afgøre en eventuel selvstændighed for Catalonien, lyder det fra premierminister Mariano Rajoy.

 

De samme toner høres fra mange almindelige spaniere. “De politiske ledere har bare fundet de historiske ting frem, for selv at få mere magt og rigdom” lyder det fra Carmen, som Spanien i Dag har talt med.

 

“Alle var undertrykt under Franco!”

 

Meningsmåling

En meningsmåling, der i øjeblikket kører på landsplan på avisen 20minutos viser følgende:

 

29,92 procent svarer ‘Ja’ til løsrivelse (353.455 stemmer)

 

67,95 procent svarer ‘Nej’ til løsrivelse (802.758 stemmer)

 

0,78 procent ville stemme ‘blankt’  (9.171 stemmer)

 

1,36 procent ville ‘ikke møde op’ (16.095 stemmer)

 

Hvad mener du?

 

Dine svar:

 
 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque