Stop for olieboringer
Skrevet af Pia Bruun, tor, 23/04/2015 - 01:00

Samfund og Politik
MILJØ & POLITIK: Dele af Costa del Sol går fri af de planlagte olieboringer i havet ud for Málaga-provinsen.
Industriministeriet har bekræftet, at planerne om boringer i havet ud for Nerja og Torrox er taget af bordet. Der er tale om borefeltet ‘Chinook A-D’, der ligger i den østlige del af Málaga-provinsen.
Derimod er planerne for boreprojektet ‘Sirocco’ ud for Mijas fortsat på programmet. Her skulle boringerne være gået i gang sidste år, men er foreløbig udsat til foråret 2016.
Det canadiske olieselskab CNWL Oil fremsatte den 7. oktober en ansøgning om ”annullering af samtlige tilladelser til olieeftersøgning i feltet” og tilbagebetaling af det deponerede beløb, skriver laopiniondemalaga. Men regeringen afviste med henvisning til, at selskabet ikke kunne give nogen begrundelse.
Efterfølgende er forhandlingerne dog faldet på plads, og myndighederne bekræftede for et par dage siden, at Chinook A-D’-projektet definitivt er droppet.
Miljøfolk jubler
Planerne for olieboringer på Costa del Sol har mødt kraftig modstand i kommunerne, der frygter en nedgang i turismen.
Kysten i Nerja indgår som en del af Naturparken Los Acantilados de Maro-Cerro Gordo, og en udvinding af gas- eller olieforekomster i undergrunden ville være en alvorlig trussel mod miljøet i området.
Blandt modstanderne af olieboringerne findes flere lokale miljøforeninger og miljøpartiet Equo, der nu kan glæde sig over de gode nyheder efter årevis af protester.
Kan måske også interessere dig
Spanien vil udvide røgfrie zoner i ambitiøs lovreform
Ny tobakslov får bred opbakning - også blandt rygere.
Nu er det nok: Mallorca og de andre Baleariske Øer vil have loft over flytrafikken
VIDEO: Regeringen kræver begrænsning af sommerfly.
Mytologisk sti på Monte Viso – magisk tur for hele familien
Fed tur gennem Galiciens myter og go'e historier.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.