Spansk presse om EU-Topmødet i København

EU-lederne mødtes i går i Danmark med fokus på Ukraine og de russiske droneangreb.

Den Europæiske Union skal lære at beskytte sig selv, og det skal gøres i et hastigt tempo, fordi Putins trussel er meget tæt på, ikke kun i Ukraine, men generelt mod EU. De russiske drone-indtrængninger på fællesskabsområdet kræver en reaktion, og netop det har de 27 statsoverhoveder og regeringschefer talt om onsdag på et uformelt topmøde i Det Europæiske Råd i København. Her har de østeuropæiske lande bedt om engagement og solidaritet fra andre partnere, som for eksempel Spanien, der ikke ser Kremls skygge så tæt på geografisk.

De baltiske lande ønsker ansvar og solidaritet fra syd, og den mest skarpe med dette budskab var den danske statsminister Mette Frederiksen. 

- Når jeg ser på Europa i dag, tror jeg, at vi står over for den sværeste og farligste situation siden afslutningen af Anden Verdenskrig, og ikke bare siden Den Kolde Krig, advarede hun. 

Frederiksen har appelleret til de europæiske partnere om klart at anerkende omfanget af de aktuelle trusler. Som hun advarede om, skal de 27 være gennemsigtige og oprigtige og indse, at intet land alene kan reagere på en hybridkrig, uanset om det er i form af droner eller sabotage. Derfor forsvarede hun, at denne situation skal håndteres fra et europæisk perspektiv og ikke udelukkende fra nationale rammer, med et beslutsomt engagement i oprustningen af alle, inklusive lande som Spanien eller Italien, som er mere tilbageholdende over for sådanne skridt. Faktisk svarede hun sådan på et spørgsmål om, hvordan man skal overbevise de medlemsstater, for hvem truslen er mere fjern geografisk set.

Den socialdemokratiske leder understregede behovet for at øge fællesskabets forsvarsevne. Hun insisterede på, at Europa skal købe mere sikkerhedsudstyr og innovere mere i strategiske sektorer som drone-teknologi. Hun understregede dog, at disse fremskridt ikke ville være effektive, hvis de ikke håndteres i fællesskab, og fremhævede vigtigheden af samarbejde i lyset af et miljø med stadig mere komplekse trusler.

I samme tone og i samme retning talte den finske statsminister Petteri Orpo, som insisterede på, at EU's østflanke beskytter hele Europa, og derfor ikke er et grænseanliggende, understregede han og fortsatte: 

- Nu er tidspunktet kommet for at vise solidaritet over for Øst- og Nordeuropa, især med hensyn til sikkerhed, forlangte han. 

Ligeledes anmodede lederne fra denne geografiske zone om et anti-missilforsvar, der skal være klar så hurtigt som muligt, som Letlands statsminister Eva Silina forlangte. "Vi har ikke brug for tre år, jeg tror, vi kan gøre det på meget kortere tid," krævede hun; det samme sagde Litauens præsident, Gitanas Nauseda: "Der skal gøres meget mere. Diskussionerne skal føre til handlinger for at dække tomrummet i beskyttelsen af himlen.

Den franske præsident Emmanuel Macron viste sig som tilhænger af en mere afgørende reaktion over for de russiske drone-indtrængninger: 

- Det skal gentages, at enhver person, der krænker det europæiske luftrum, er udsat for repressalier, fordi det er vores ret, og vi håndhæver det europæiske luftrum," udtalte han og forlangte sammenhæng i indsatsen over for Moskva. 

Om nedskydningen af jagerfly talte også Ungarns statsminister Viktor Orbán, som også ser en reaktion på det niveau med gode øjne. "Rusland er en meget aggressiv aktør," mindede Macron om.

Dissonansen kommer fra sydlandene som Spanien eller Italien. Pedro Sánchez forpligtede sig, uden flere detaljer, til at hans regering vil vise støtte til de europæiske partnere for at konfrontere Putins neoimperialisme. 

Giorgia Meloni forlangte at man ikke glemmer NATOs sydflanke og at der handles med koldt blod over for Kremls bevægelser. "Scenariet, som vi alle kender, forbliver provokerende," hævdede den italienske leder. Hun ønsker dog en bred vision af alt, hvad EU og NATO er. "Alliancens grænser er meget store. Hvis vi begår fejlen kun at se på østflanken og glemmer, at der eksisterer en sydflanke, for eksempel, løber vi risiko for ikke at være beslutningsomme," udtalte hun.

Ifølge regeringskilder udtrykte Pedro Sánchez sin solidaritet med de lande, der er berørt af de seneste russiske angreb, og har mindet om "sit engagement" over for dem, i form af tilstedeværelse af militært personel og spansk udstyr i fire østlande, og med deltagelse i NATOs operation Eastern Sentry. Derudover har han talt for at styrke de europæiske evner inden for forsvar og sikkerhed, for styrkelsen af den europæiske industri, og samtidig har han understreget behovet for "et 360 graders perspektiv for at styrke østflanken uden at forsømme nord eller syd og for at forberede kontinentet på at konfrontere alle slags trusler."

På sin side har formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, advaret om, at Rusland tester EU og forsøger at skabe splid og angst. I samme retning udtalte den høje repræsentant, Kaja Kallas, sig faktisk, som har anmodet om at følge Ukrainas eksempel for at bygge dronemuren langs hele den østlige flanke. "De har gjort det ret hurtigt," hvorfor hun anmodede alle medlemsstater om engagement. "Hvis der er vilje, er der en vej, og vi kan også gøre det hurtigt. Men selvfølgelig kræves der finansiering," tilføjede den estiske leder, som forlanger, at svares fast på Moskvas trussel.

Debat: Russiske aktiver til Ukraine

Det andet emne på dagsordenen var, hvordan man fortsat kan kanalisere hjælpen til Ukraine, og lederne indser, at muligheden for at bruge de frosne russiske aktiver til genopbygningen stadig er i en meget tidlig fase. Det samlede beløb er i øjeblikket 140 milliarder euro, men aftalen mangler. "Vi arbejder på lånet til reparationer for at komme fremad så hurtigt som muligt. Men ikke alle medlemsstater er enige. Det har stadig ikke alles støtte, så der er stadig meget arbejde, der skal gøres," udtalte Kallas om et debatpunkt, der vil blive genoptaget på toppmødet i slutningen af oktober. Von der Leyen, på sin side, mener, at man skal finde "en solid juridisk vej" for at ideen kan lykkes.

Moskva, på sin side, har advaret EU. Kreml anser en sådan foranstaltning for at være "et skridt mere mod den totale ødelæggelse af tilliden til princippet om ejendomsretten ukrænkelighed," i ordene fra den russiske regerings talsmand, Dmitrij Peskov. "Hvis nogen vil stjæle vores ejendom, vores aktiver, tilegne sig dem uberettiget og drage fordel, så vil de involverede, på en eller anden måde, blive retsforfulgt; alle vil blive stillet til regnskab," fastslog han.

Sideløbende har Bruxelles denne onsdag udbetalt en niende rate på 4 milliarde euro af de i alt 18,1 milliarder, som EU vil bidrage med til lånets samlede beløb på 48,533 milliarder euro til Ukraine, aftalt af G7. I alt har Kommissionens hjælp til Kiev i år nået 14 milliarder euro. 

Næste skridt i dag, denne torsdag ligeledes i den danske hovedstad, vil være det nye topmøde i Det Europæiske Politiske Fællesskab