Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spanien - landet af cement

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 16/08/2013 - 01:00

Bolig


Hvis ikke der bliver grebet ind over for overdreven bebyggelse af de spanske Middelhavskyster, bryder det hele sammen. Milføforening advarer om...

Hvis ikke der bliver grebet ind over for overdreven bebyggelse af de spanske Middelhavskyster, bryder det hele sammen. Milføforening advarer om totalt kollaps.

 

Sådan lyder advarslen fra Greenpeace i en ny nedslående rapport over destruktionen af de spanske kyster, "Destrucción a toda costa 2013".

 

I 1959 var der stadig plads til at nyde Torremolinos, men...

 

...i dag ser det noget anderledes ud i den andalusiske kystby!

 

De værste regioner
Værst ser det ud i Valencia-regionen, hvor 51 procent af kyststrækningerne er ødelagt af cement og bebyggelse. Catalonien havner på en lidet eftertragtet andenplads med sine 44 procent kystbebyggelse, mens Andalusien kommer på en tredjeplads med 36 procent.

 

Omtrent halvdelen af den spanske Middlehavskyst er i dag bebygget, fremgår det af Greenpeaces rapport.

 

I perioden mellem 1987 og 2005 blev der bebygget to hektar kyst inden for 500 meters-zonen fra kysten. Om dagen!

 

De værste provinser

Hvis vi ser mere specifikt på provinserne, viser satellitmålinger, at 74 procent af kyststrækningen i Castellón i det nordlige Costa Blanca er belagt med cement, herefter kommer Valencia-provinsen med 71 og Almería med 39 procent.

 

Castellón, Valencia og Almería er de spanske provinser, der i løbet af de seneste 18 års ejendomsspekulation har nedbrudt mest kyst til fordel for nybyggeri.

 

De værste kommuner
Greenpeace har også fremlagt sin ”top-ti” over de kommuner, der har mest kystbebyggelse.

 

På en sort førsteplads kommer Calpe (Alicante), herfeter Calvià (Mallorca), Chiclana de la Frontera (Cádiz), Cubelles (Barcelona), Oliva (Valencia), Oropesa (Castellón), San Bartolomé de Tirajana (Gran Canaria), San Josep de sa Talaia (Ibiza), Vera (Almería) og Zierbena (Bizkaia).

 

Kommuner som Chiclana de la Frontera i Cádiz-provinsen, der om sommeren går fra at have 80.000 indbyggere til 300.000, og Oliva, er de kommuner, der har gennemført den mest omfattende urbanisering af deres ”front-line”-lokalitet, oplyser Pilar Marcos, ansvarlig for Greenpeace Españas kystkampagne.

 

Tilbage i 1960 i Benidorm, Valencia, var der stadig luft i landskabet, men...

 

...i dagens Benidorm er det en noget anden historie...

 

 

Her har de styr på det

Over for byggemastodonterne fremhæver organisationen flere eksempler på ”god praksis” som Ispaster Kommune i Bizkaia, Villaviciosa (Asturias), Albuñol (Granada), Fuencaliente (La Palma) og Vallehermoso (La Gomera), der hører til blandt de 155 kommuner, der kun har bebygget 3,2 procent af de første 500 meter af kystlinjen.

 

Níjar (Almería), Almonte (Huelva), Cadaqués (Girona), Sant Carles de la Rápita (Tarragona) og Tarifa (Cádiz) nævnes for at være blandt de kommuner, der har naturbeskyttet den største del af deres kyststrækning.

 

I forbindelse med klimaændringer og en stigning i havenes vandstand er flere områder i akut risiko, vurderer Greenpeace. Isla Cristina (Huelva), Pedregalejo (Málaga) og Empuriabrava (Girona) er i farezonen for oversvømmelser i fremtiden, lyder advarslen.

 

Risikerer totalt kollaps

Greenpeace vurderer samlet, at med mindre der bliver grebet hårdt ind over for fremtidig bebyggelse af de spanske kyster, vil Middelhavsområdet stå over for et totalt kollaps om 124 år.

 

Organisationen vil til efteråret fremsætte en klage over for EU i forbindelse med regeringens vedtagelse af ny kystlov, som legaliserer tusindvis af ulovlige byggerier langs de spanske kyster. Organisationen mener, at loven er uforenelig med EU's direktiver.

 

 

Kommentarer

JEG HAR MED INTERESSE LÆST ATRIKLEN OG TAGER DET GANSKE ROLIGT. NATUREN HAR GENNEM MILLIONER AF ÅR FORANDRET SIG, ENTEN VED EGEN KRAFT ELLER VED MENNESKETS INDGRIBEN. I SIDSTE ENDE OVERLEVER NATUREN ALTID, MEN DEN KAN FORANDRE SIG UNDERVEJS. MED HENSYN TIL KLIMAFORANDRINGER HAR VI JO IKKE DATAER MED MERE END VEL 150 ÅR TILAGE. ALT FØR DEN TID ER HISTORIE OG FORSKNING. MEN VI OVERLEVER STADIG. JEG TROR IKKE, DER ER NOGEN MENNESKER, DER VIL TILBAGE TIL DE SÅKALDTE GODE GAMLE DAGE MED HESTEVOGNE, KVINDER DER VASKER VED GADEKÆRET, BLICHER VANDRENDE RUND PÅ HEDEN, KOMFURER MED KOKS OG KUL, VAND FRA EN VANDPUMPE OSV. SÅ HOLD OP MED AL DEN FORHERLIGELSE AF FORDUMS TIDER. VI LEVER I ÅR 2013 OG HAR DET BEDRE EN NOGENSINDE. I HVERT FALD I DE FLESTE DELE AF VERDEN OG DER HVOR FORHOLDENE ER ELENDIGE SKYLDES DET UDELUKKENDE RELIGION, KORRUPTION, ELENDIGE POLITIKERE OG DÅRLIG UDDANNELSE. I SIDSTE ENDE ER POLITIKERNE JO ET SPEJLBILLEDE AF BEFOLKNINGEN OG DET GÆLDER OGSÅ I DK OG DET ER GANSKE MERE FORUROLIGENDE I ET ELLERS NORMALT OPLYST LAND. MEN HER HALTER DET JO MED UDDANNELSEN I FOLKESKOLEN, SÅ TINGENE VIL JO PÅ DEN MÅDE FORVÆRRES HEN AD VEJEN OG FLERE TÅBELIGE TILTAG PÅ KLIMAFRONTEN VIL FREMKOMME FRA DETTE LANDS POLITIKERE. MVH FRA UFFE MADSEN

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.