Udlændinge snydt for millioner
Skrevet af , tir, 04/03/2014 - 09:57

Krimi og katastrofe
Unik og gavnlig investeringsmulighed. Sådan blev tilbuddet præsenteret af de svindlere, der har taget hundredevis af udlændinge ved næsen og...
Unik og gavnlig investeringsmulighed. Sådan blev tilbuddet præsenteret af de svindlere, der har taget hundredevis af udlændinge ved næsen og har raget millioner af euro til sig. Nu er de endelig blevet afsløret og anholdt.
Omkring 850 udlændinge – hovedparten briter – har mistet hundredtusinder af euro i en falsk investeringspulje i Spanien.
Det samlede beløb, der er blevet bedraget for, menes at løbe op i 18 millioner euro.
Gik efter pensionister
Der blev i løbet af sidste uge anholdt 78 personer, heraf hovedparten altså udlændinge. Seks af anholdelserne foregik i Marbella.
De fleste af ofrene var udenlandske pensionister, som blev udsat for en meget målrettet og aggressive salgsteknik, som havde til formål at overtale dem til at købe aktier i investeringsprodukter, som ikke fandtes.
Londons politichef Steve Head siger, at hundredvis af folks liv er blevet ødelagt, efter at de har tabt hele deres livsopsparing.
De investerede beløb endte nemlig bare i lommerne på skruppelløse svindlere.
Spredt verden over
Af de 78 anholdte er de 75 briter og tre amerikanere. Dertil skal lægges 30 anholdte uden for Spanien: 20 i Storbritannien, otte i Serbien og to i USA.
Spansk og britisk politi har arbejdet tæt sammen med myndighederne i USA og Serbien, og anholdelserne var kulminationen på to års efterforskning.
Ofrene er hovedsageligt britiske statsborgere, der er blevet lokket af sælgere, der hævdede at være repræsentanter for et investeringsfirma uden for Storbritannien, der kunne arrangere investeringer ”uden om kontrol og beskatning”.
Kunderne blev tilbudt en "unik og meget gavnlig investeringsmulighed”, som i praksis betød, at pengene blev overført til afdelinger i lande, hvor det retlige og politimæssige samarbejde ikke er optimalt, som det er tilfældet i Andorra og på Cypern, eller hvor kontrol er meget vanskelig som i Hong Kong, Mauritius og Panama, skriver Thinkspain.
Kan måske også interessere dig
Skifter Spanien ud med Marokko, olivenolie i bund, fremtidens luftfart er landet og Ciudad del Tenis Carlos Alcaraz
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Musik, mad og forrygende show
WEEKEND: Forestil dig, hvis al musik blev forbudt. Det ville nok skabe protester, og det er netop temaet for et nyt og ret fedt show i Madrid.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.