Ufattelige kirke og Franco vender tilbage

En religionslærer får ikke forlænget sin ansættelse, fordi hun har syndet mod kirkepamperes forkvaklede livsopfattelse. Samtidig frygter regeringen reaktioner på sin nedskæringspolitik og suspenderer derfor dele af spaniernes demokratiske rettigheder.

Resurreción Galera er religionslærer i Almería. Eller rettere sagt var det, indtil biskoppen i Almería nægtede at forny hendes kontrakt som lærer på en lokal kommuneskole.

Galera havde nemlig syndet langt udover de grænser, som de katolske magtmænd kunne acceptere: hun havde giftet sig med en fraskilt mand.

Resurreción Galera med sin syndefulde mand, Johanes Romes

Det fandt sted i 2001, og siden er sagen rullet gennem forskellige retsinstanser. Et eksempel på hvor uhørt langsommelig det spanske retssystem kan være.

I januar i år, afsiger Andalusiens højesteret dom i sagen og stadfæster, at Resurreción Galera bør genansættes i sin gamle stilling.

Men en højesteretsdom er tilsyneladende ikke noget definitivt. Om det har været løfter om ekstra syndsforladelser eller anden lobbyisme, der i onsdags ændrede højesterettens mening, er ukendt.

Den nye tilkendegivelse er, at højesteretten finder det umuligt, at Resurreción Galera kan vende tilbage til sit job. De henviser til, at hendes job nu er besat af en anden, og at der kom nye regulativer for religionslærere i 2007.

Til gengæld finder højesteretten, at Resurreción Galera er berettiget til at modtage løn for de 11 år, der er gået. Beløbet er i alt nået op i 190.200 euro, hvor Galera indtil nu kun har modtaget 33.000 fra Undervisningsministeriet.

Nu gør undervisningsministeriets advokat gældende, at Galeras kontrakt kun var midlertidig, og prøver derved at slippe for betalingen til religionslæreren.

Utroligt

Det var pengesiden af sagen. Den er selvfølgelig væsentlig for Resurreción Galera, men hele sagen viser, at kirkens magt i Spanien er helt ufattelig og fuldstændig afsporet i forhold til det virkelige liv.

Den katolske kirke dikteres af en flok mænd, der gennem et unaturligt liv i cølibat, er diktatorer over almindelige menneskers naturlige liv.

Mennesker, der bliver forelskede, gifter sig, får børn, har naturlig sex og som også kan finde på at lade sig skille, hvis duften i bageriet en dag bliver uudholdelig.

Utroligt det kan finde sted. Tillige med statsstøtte. Og at en biskop kan nægte at forny en kontrakt med en lærer, der er aflønnet af staten.

Hvor er fornuften? Hvor er den barmhjertige samaritaner?

Franco vender tilbage

Regeringen er tilsyneladende klar over, at dens mange udsultende indgreb i den spanske befolknings økonomi kan føre til talløse demonstrationer i fremtiden.

Derfor strammes straffeloven for både at demonstrere og opfordre til demonstrationer på Internettet.

I forbindelse med demonstrationerne under generalstrejken i marts var der voldelige demonstrationer med ødelæggelser i Barcelona. I resten af landet var det fredeligt.

Og sådan er spanierne for det meste. Et fredeligt folkefærd.

Ytringsfriheden væk på nettet

Gennem det seneste år, har der været masser af fredelige demonstrationer – specielt fra de ”forurettede” - 15M, unge arbejdsløse - der har gennemført ”sit-down-strejker”. Men den går ikke længere. Det kan udløse fængselsstraf, hvis man ikke flytter sig, når knippel-bevæbnede betjente beder en om det.

I fængsel for at ligge på gaden

Og hvad næsten værre er: Det bliver også kriminelt at opfordre til demonstrationer på Internettet – for eksempel gennem Facebook, twitter og andre sociale netværker.

Det kan koste op til fem års fængsel, at fastholde sin ytringsfrihed som enten demonstrant eller opfordrer på Internettet.

Måske har regeringen tænkt, at denne lovgivning ville være ”smart” for at undgå tilstande, som vi har set i Grækenland.

Tryk har alle dage avlet modtryk. At genoplive Franco-diktaturets metoder – som flere medier allerede har sammenlignet den nye lovgivning med – vil komme tilbage som en boomerang.

Det er indlysende, at Spaniens 25 procent arbejdsløse og sultne nødvendigvis må demonstrere og have luft i protest mod yderligere nedskæringer og afgifter, der gør deres mulighed for et måltid endnu sværere.

At knægte dem med diktatoriske forbud kan bare være det første skridt på vej mod en afart af en ny spansk borgerkrig. Det er for dumt at suspendere dele af det stadig unge spanske demokrati.

Sure på Spanien

Sidste lørdag ytrede jeg min vrede over, at regeringen har forhøjet lufthavnsafgifterne og derved – selvom regnearksøkonomerne ikke har forstået det vil ske – reducerer antallet af turister til Spanien. Landets største indtægtsmotor.

Reaktionerne kom i ugen, der gik. Den spanske turistorganisation Exeltur satte tal på tabene ved afgiftsforhøjelsen og flyselskaberne tilkendegav deres misfornøjelse. OK, vi kan jo bare vælge andre lande, er den umiddelbare reaktion.

Konsekvente Ryanair har gjort det på deres måde. De har meddelt alle rejsende med Spanien som destination eller afrejsested, at de får en ekstraregning på afgiftsforhøjelsen – selvom de allerede har købt og betalt billetten.

Så allerede nu har regeringen opnået 'reklame' for Spanien som turistland blandt tusinder. Eller har de?

Sandt eller spekulationer?

Vi ved alle, at de finansielle aktører gør hvad som helst for at score kassen på markederne. Nogle gange kan det være reelle makroøkonomiske forhold, der driver bevægelserne. Andre gange kan det være helt andre årsager.

Hvad der skete i går på de finansielle markeder, ved vi ikke. Om det var mistillid til den spanske regerings politik, eller bare en lejlighed til at score?

Men virkeligheden var, at aktieindekset IBEX35 i Madrid styrtdykkede med et fald på 3,58 procent til indeks 7.250,60

Samtidig steg prisen for at forsikre sig mod, at Spanien går bankerot, til ny rekord i går, da risikopræmien steg til 498 på statsobligationerne.

Keep smiling!

Det gælder om at finde en grimasse, der kan passe. Vi har allerede sørget for den og i morgen får du en ny oplevelseshistorie fra Spanien i Dag Weekend, der beretter om, hvor forfærdelig dejligt, der er her i landet...

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar ønsker dig en god weekend.
Torben Wilkenschildt