Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

En værre ulykkesfugl

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 12/07/2018 - 01:00

Fly & trafik

KRIMI: 46-årig kvinde havde en alternativ og ret indbringende levevej, men der er altså grænser for, hvor "uheldig" man kan være.

Det kan være vanskeligt at finde en parkeringsplads i Málaga, og ikke alle er lige ferme til at slippe ind eller ud fra dem, der er. 

Det er en rigtigt stresset situation. Kig for, kig bag, fri bane og så: Pludselig en midaldrende kvinde, der står lige dér, hvor der ikke var nogen for et sekund siden.

Det sker, men alligevel hører det til sjældenhederne, at den samme kvinde bliver ramt  i tre parkeringsulykker på kort tid. 

Det fik da også lokalpolitiet til at udsende en advarsel om, at der kunne være en en forsikringssvindler på færde. 

Adskillige ulykker

Policía Local og Policía Nacional fik samme opklaret sagen, og nu er den usædvandligt uheldige kvinde sat fast. 

Det skriver Policía Nacional i en pressemeddelelse.

Politiet har samtidig fået opklaret ikke færre end ni af de “parkerings-ulykker”, der er forekommet sider 2011.

I dem alle var kvinden - enormt uheldigt - komme til skade.

Kvinden, der er spanier, havde en ret smart fremgangsmåde. 

Når den bilist, hun havde udset sig, kørte ud i trafikken, eller når han eller hun skulle ind på en parkeringsplads, blev kvinden “ramt” under manøvren. 

Svie og smerte

Ikke så alvorligt, for det foregik jo ved lav fart, men nok til, at hun bad om oplysninger om forsikringsselskab. Dem fik hun af de forskrækkede bilister, og så tog hun på hospitalet.

Når hun var “kommet sig over forskrækkelsen”, henvendte hun sig til forsikringsselskabet og fik udbetalt et beløb for svie og smerte.

Og det gik strygende. Fra 2011 og frem til politiet lugtede lunten, nåede hun at indkassere svimlende 22.000 euro for at lade sig påkøre en lille smule...

Mange bilister er - med god grund - begyndt at installere kamera i bilen for netop at undgå den slags svindel. Se bare her:

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.