Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flugtbilist fanget

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/05/2018 - 10:59

Fly & trafik

KRIMI: Fulderik, der efterlod kvæstet kammerat i smadret bil, og derefter løj om at være blevet overfaldet af politiet, er nu sat fast.

Den fuldstændigt vanvittige historie om en 35-årig englænder, der i fuldskab kørte galt og efterlod en jævnaldrende hårdt såret kammerat i bilen i over fem timer, er nu ved at være opklaret.

Alt tyder på, at han bare ville hytte sit eget skind.

Læs mere her: https://www.spanienidag.es/spanske/nyheder/premium/ufattelig-kynisme

De to unge mænd var på vej hjem fra fest i Fuengirola, Málaga, da de kørte af vejen og ned ad en 30 meter lang skrænt.

Det skriver Diariosur.es

‘Politiet har tævet mig’

Den egoistiske unge mand, der blandt andet bildte hospitalspersonalet ind, at hans skrammer stammede fra, at han var blevet tævet af politiet, blev anholdt mandag. 

Han besluttede sig for at overgive sig selv og kom frivilligt ind på en politistation ledsaget af sin advokat.

På det tidspunkt var politiet da også allerede på sporet af ham, så der var ikke så meget andet at gøre for ham. 

Han er sigtet for tre forbrydelser: At undlade at hjælpe nødstedt, uagtsom legemsbeskadigelse og spritkørsel.

Kammerat stadig indlagt

Den kvæstede kammerat er kommet ud af akutafdelingen på Hospital Carlos Haya, hvor han var indlagt med kraniebrud og indre blødninger. 

Han bliver fortsat behandlet på traumeafdelingen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.