Bliver tunesisk tennisspiller og fransk sexforbryder Spaniens Sofie Linde?

Med det famøse kys ved fodbold-VM for kvinder åbnede præsidenten for det spanske fodboldforbund, Luis Rubiales, døren for, at misbrugte og krænkede kvinder er begyndt at røre på sig.

Nu er den 46-årige tidligere tunesiske tennisspiller, Selima Sfar, kommet frem og fortalt om, hvordan hun som 12-årig blev voldtaget af sin franske tennistræner Régis De Camaret.

Så kan man spørge sig selv om, hvad en tuneser og en franskmand har med Spanien at gøre?

Det er, at spansk presse tager historien op, og at den hjælper til, at andre misbrugte og krænkede kvinder finder modet til at komme på banen. Ligesom de gjorde, efter Sofie Linde tog bladet fra munden.

For hvis du tror, at spanske kvinder nyder samme respekt, som kvinder i Danmark, skal du læse videre her…

Krænkelser og kvindenedgørende adfærd er ofte, hvad der er gået forud for de alt for mange sager, vi her på redaktionen dagligt får pressemeddelelser om. Triste historier om endnu et mord begået af partner eller ekspartner. 

Næsten dagligt får vi billeder tilsendt af byråd, der stiller sig op og holder et minuts stilhed for det seneste offer i rækken. Som her fra forleden i Málaga:

Mandag holdt man et minuts stilhed for en kvinde, der blev dræbt i Granada

Pr. den 30. august er 39 kvinder i år blevet dræbt af deres partner eller ekspartner i Spanien, og siden siden 2003 er tallet på 1.223. Men det går jo også ud over andre en drabsofferet. Antallet af børn, der bliver forældreløse på grund af kønsbaseret vold, er på 45 i år, og ser vi på de seneste ti år er det 422 børn.

Tal fra 2019 viser, at partnerdrab på danske kvinder lå på 0,2 pr. 100.000 indbyggere, mens Spanien lå en del lavere med kun 0,12.

Spanien er faktisk et af de europæiske lande, der ofte bliver fremhævet som foregangsland med at have sat partnerdrab på den politiske dagsorden. Allerede for 14 år siden indførte Spanien GPS-armbånd til voldstruede kvinder, der findes også en særlig task force mod vold i hjemmet, og sagerne kommer med ekspresfart for en dommer. 

Mens der i flere år altså har været fokus på parnervold og -drab, så er det bare som om, man har glemt den blødere del af skalaen 'Overgreb og vold mod kvinder'. 

En EU-undersøgelse viser nemlig, at 33 procent af alle de kvinder, der har oplevet at være ude for grænseoverskridende adfærd, angiver arbejdspladsen som “gerningssted”.

De samme gamle fraser

• Ja, ja - det er jo bare et klap i måsen eller et lille møs i kampens og euforiens hede! Det gør jo ikke noget!

Eller:

• Jeg har sgu aldrig taget skade af et dask bagi - jeg kan jo bare sige fra!

Eller:

• Det er jo bare et kompliment! Det er sgu da ikke noget at blive sur over!

Eller:

• Det er da så mange år siden - så slemt kan det nok ikke have været!

Eller den måske værste: 

• Det er jo bare for sjov. Har du ingen humor?!!

Mange replikker går igen, når en såkaldt MeToo-sag lander i offentligheden, og især på de sociale medier og i kommentarsporene kan man hurtigt miste troen på menneskeheden.

Og ét tema går igen: Victim blaming - at man skyder skylden på den, det er gået ud over.

Som en politimand sagde til mig engang: Voldtægt er den eneste forbrydelse, hvor offeret nærmest i udgangspunktet er den mistænkte.

Det er jo helt kuk!

Hvordan kan et smækkys nogensinde være andres ansvar end afsenderens?

I virkeligheden bør MeToo ikke være længere end det - for hvad er der at diskutere?

Hvis man rører en anden person intimt uden aftale, er man en idiot, og skal muligvis forklare sig for en dommer. Er man samtidig i en magtposition i forhold til offeret, er man en idiot, der skal finde sig et andet arbejde og muligvis forklare sig for en dommer.

Flere lumre pilfinger-skeletter i skabet?

Da Sofie Linde den 27. august 2020 stillede sig op og smækkede et kæmpestort forstørrelsesglas foran en kultur, der var gennemsyret af sexchikane, fik hun masser af de fønævnte kommentarer. Men sagen rullede som en snebold og i takt med at sagerne væltede frem, begyndte hovederne at rulle! Der blev ryddet op, men først og fremmest har det ændret den måde, vi taler om den slags sager på. I hvert fald ‘poco a poco’ - lidt efter lidt.

Og nu er bevægelsen kommet til Spanien. Da de rødgule foldboldkvinder bankede alle andre og hev VM-medaljerne hjem, kvitterede RFEF-præsident Rubiales med at hoppe op på Jenni Hermoso, holde hendes hoved mellem hænderne som i en skruetvinge og kysse hende direkte på munden! 

What?!!

Og mens Rubiales brugte en udgave af ‘vær nu ikke så kedelig’, og forbundet forsøgte at lyve sagen væk, bredte oprøret sig som ringe i vandet. Efter en uge fyldte det alle forsiderne.

For det er da den ondelyneme ikke okay! Forestil dig, at Kronprins Frederik lige gav Anja Andersen en ordentlig tungeslasker, da Guldpigerne vandt OL (ja, ved godt, at han er mere til herrehåndbold, men for eksemplets skyld...).

Det skal blive rigtigt spændende at følge, hvordan sagen udvikler sig i Spanien, og der skal nok komme flere lumre pilfinger-skeletter ud af skabene rundt omkring. 

Der er vist ingen tvivl om, at de står i kø…

Teamet bag Spanien i Dag ønsker jer en god weekend.

Torben Wilkenschildt og Kathrine Hesner