Iskoldt, men fantastisk

PrintPrint Share this
Pia Bruun er ikke bange for at tage kampen op mod elementerne

Umiddelbart skulle man ikke ligefrem tro, at det her handler om en cykeltur i syden. Tilfældet ville da også, at lige prævis den weekend, da en busfuld energiske cykel-entusiaster fra Málaga tog af sted til det naturskønne La Cazorla i Jaén-provinsen, var den koldeste maj i mands minde.

 

Tilgængelig for dig med bentøjet i orden

 

 

Pia Bruun fra Spanien i Dag tager dig endnu engang med på cykeltur i den skønne, spanske natur. Men du kan også vælge at gå eller tage ruten i bil.

 

 

På en sommervarm junidag kan det være meget skønt at tænke på, men det var dæleme koldt, da vi var af sted. Det var den lørdag, da Madrid registrerede de laveste temperaturer for nogen hovedstad i hele verden, så der blev fyldt skitøj, huer og vanter i cykeltasken – det viste sig dog at være langt fra tilstrækkeligt.

 

Ruten - klik i billedet for flere detaljer

 

Turen til Naturparken i Cazorla går over Granada, hvis man kommer fra Costa del Sol. Man kan enten vælge at køre ad kystvejen eller over Las Pedrizas motorvejskrydset ved Antequira. Vi valgte det første.

 

Fru GPS

Med den nye motortrafikvej til Almeñécar i Granada Provinsen er der fart på de første hundrede kilometer, og hvis man derefter fortsætter op forbi Granada, og holder kurs mod Jaén eller Baeza, er det kun de sidste 20 km til Cazorla, der byder på lidt snoet bjergkørsel.

 

Hvis man derimod vælger at køre fra landevejene, for at udforske bjergområdet og se et par landsbyer undervejs, skal man påregne til ekstra køretid.

 

Fru GPS som førte os på afveje

 

Nogle af os valgte at køre i bil, fordi bussen var fyldt og satte Fru GPS til for at skyde genvej. Kort efter Granada blev vi dirigeret væk fra motortrafikvejen og ind i baglandet med en forventet ankomst til Cazorla to timer senere.

 

Men tidsplanen skred grusomt, da landevejen pludselig forvandlede sig til et bredt mudderbad. Vejskilte annoncerede: Vejarbejde, vi beklager generne - venlig hilsen fra La Junta de Andalucía. Advarselsskiltene så ud til at have stået der i årevis, og der var ikke en gravemaskine i miles omkreds.

 

Sneglefart til hotellet

Hastigheden faldt fra 80 til 30, samtidig med at regnen tog til. Det blev til 20 km i sneglefart på en øde landevej, hvor vi kun mødte én bil og fem kaniner. Forventningerne til at nå frem til hotellet i Cazorla ved spisetid smuldrede, da køretiden blev forlænget med en time.

 

Men det lykkedes at nå frem til Hotel Sierra de Cazorla i Iruna (to km fra Cazorla by) inden midnat, og efter en hurtig omgang natmad gjaldt det så om at komme til køjs. Vi skulle jo være friske til turen dagen efter.

 

Et spansk Hartzen

Lørdag morgen bød på diset og skyet vejr, men der skal heldigvis mere end et par dråber til at aflyse en cykeltur. Deltagerne fandt det varme tøj frem og gjorde cyklerne klar til dagens udfordringer.

 

Skyerne lå lavt hen over byen, der ligger lige ved bjergskråningen.

 

Cazorla minder lidt om Hartzen i Nordtyskland: et imponerende bjergområde, der pludselig troner frem i landskabet med masser af uspoleret natur og charmerende bitte små landsbyer.

 

Et imponerende landskab af skrænter og vandfald

 

Cykelruten gik fra en lille landsbyflække midt i skoven op til Guadalquivir-flodens udspring. For de, der ikke kender Guadalquivir, kan jeg fortælle, at det er Andalusien længste flod. Den er 550 kilometer lang og løber gennem Jaén, Cordoba, Sevilla og udmunder ved La Doñana i Cádiz-provinsen.

 

I dalen går køer og græsser og der er langt mellem byerne

 

Cykelruten hed: VADILLO – PUENTE DE LAS HERRERIAS – NACIMIENTO DEL GUADALQUIVIR og så tilbage til ARROYO FRIO; i alt omkring 40 kilometer med let stigning de første 20 kilometer. Turen kan tilbagelægges til fods, hest, på cykel eller i bil.

 

Her et billede af et par af mine cykelkolleger på vej op ad bjerget

 

Perfekt for naturelskere

 Udsigten fra stien, som er i meget god stand, er utroligt smuk – selv når sigtbarheden er helt i bund.

 

Skyerne hang lavt over området og truede med regn og det, der var værre

 

Her ser vi så stien, der udgår fra parkeringspladsen ved Vacillo og fører op til flodens udspring og derfra videre gennem det stejle terræn mod Cazorla.

 

En god sti med fast grusbelægning.

 

Turen er perfekt for alle naturelskere og byder ikke på komplicerede overraskelser - ud over vejret. Det kom vi til at mærke mere til senere

 

Vandet væltede ned fra skrænterne

 

En iskold fornøjelse

Her nærmer vi os målet efter de omkring 20 kilometers kørsel. Undervejs var det begyndt at regne, som slog over i hagl og sne. På med skifrakken og vanterne - men hvad hjælper det, hvis skifrakke ikke er regntæt - og vanterne det iøvrigt heller ikke?

 

Det var stedet, hvor vi besluttede at fortsætte

 

Resten af turen op til flodens udspring var iskold og blev faktisk kun gennemført takket været stædighed. Vi ville ikke give op!

 

Men de sidste to tre kilometer i bidende kulde og vind var (helt ærligt) ikke nogen stor fornøjelse. Faktisk frøs jeg så meget, at det blev småt med billeder på den sidste del af turen. Bare tanken om at tage de våde handsker af...

 

Her fosser vandet fra Guadalquivir-udspringet  ud

 

Forberedelse? Hvad?

Så lykkedes det. Vi nåede op til det sted, hvor udspringet officielt findes, og herunder står jeg sammen med en af deltagerne. Se lige på mine ben (det er mig t.v.). Jeg havde taget sådan nogle ski-benskånere på i et forsøg på at beskytte mig mod regnen. Det ligner lidt en flyverdragt...

 

Her står vi så ved den berømte flods udspring

 

Nogle hævder, at flodens udspring faktisk er længere oppe i dette område, men vi valgte at nøjes med den officielle version og mærkesten.

 

Trods dis og regn er det et fortryllende område

 

Her fra dette område fortsætter stien over bjergkammen mod Cazorla. En tur på yderligere 30 kilometer.

 

På bakkekammen lå der et pænt lag sne

 

Der var ikke mange, der havde forberedt sig ordenltigt på det kolde vejr, og ingen havde rigtigt troet, at man kunne risikerer at cykle i sne midt i maj.

 

Nogle af de seje, der trodsede "vintervejret"

 

Hvor er vandcyklen?

På vejen tilbage ned gennem en bæk var der brug for hjælp - for det gjalt om ikke at få kolde fødder

 

En vandcykel havde måske været bedre...

 

Her et glimt fra en af de imponerende kløfter i Cazorla - cykeltur for de hard-core

 

En af søerne, der har opsamlet krystalklart vand fra de snedækkede bjergtoppe

 

Aldrig været så kold før

Turen sluttede i en lille lokal bar uden for Vadillo, hvor der stod et stort glas rødvin og en varmeovn på menuen - samt skiftetøj.

 

Jeg husker ikke, at jeg nogensinde har været så våd og forkommen, som da vi nåede tilbage. På et tidspunkt måtte vi hoppe af cyklerne og hoppe omkring i ti minutter for at få gang i kroppen og omløbet. Det var da, det gik ned ad bakke i silende regn og modvind.

 

Men der skal alligevel ikke mange opfordringer til, før at jeg igen hopper på cyklen og er klar til at udforske nye områder i Naturparken i Cazorla.

 

 

 

Læs mere om cykelklubben her

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque