Mølle, olie og hygge

PrintPrint Share this
Røde og sorte oliven klar til presning

Den sidste olivenmølle – et stenkast fra Costa del Sol

 

Tilgængelig for alle

 

Man behøver ikke at køre mange kilometer for at finde en gammel oliemølle på Costa del Sol, men man skal se godt efter. Gemt inde bag nogle hundrede år gamle eukalyptustræer ligger olivenmøllen El Cortijo de la Torre i Mijas Kommune.

 

Brødrene Modesto, Antonio, José og Jesús Ayala foran møllen (mijascomunicacion.org)

 

Historien om den gamle mølle går tilbage til begyndelsen af forrige århundrede, da oliventræer var nærmest hvermandseje. Dengang kom folk trækkende med æsler, læsset med sække fulde af oliven, der blev presset, hældt på dunke og taget med hjem igen til familiens forbrug.

 

I dag er det de færreste, der har oliventræer i baghaven til andet end pynt. Hovedparten af olivenlundene på Costa del Sol er forsvundet til fordel for nybyggeri og turisme, som var en mere indbringende forretning, end det hårde slid og slæb i marken.

 

Men alt får en ende, og da krisen kom, vendte mange bønder faktisk tilbage til landbruget. Gamle oliventræer blev podet og nusset, passet og plejet, så de igen kunne udgøre et aktisk bidrag til husstandsindtægten og husholdning. Blandt lokale bønder og jordbesiddere i Mijas-området opstod der derfor igen pludselig et behov for en lokale mølle.

 

Her vælter den sorte olivenmasse ned i tanken

 

Gamle maskiner pillet fra hinanden
Restaureringen af den gamle mølle har taget fem år og har kostet en mindre formue. Den ligger i en undselig hvid bygning for enden af den lille allé, der fører op mod El Rincón del Hinojal lige over for lejlighedskomplekset og nybyggeriet La Cala Hills.

 

De fire brødre, Modesto, Antonio, José og Jesús Ayala, besluttede for nogle år siden at genoplive de gamle traditioner og sætte sving i den gamle mølle, der har ligget stille i over 50 år.

 

Møllen har været i familiens eje siden 1875, da de købte en del af de jordbesiddelser, der i dag hører til området La Torre i den sydvestlige del af Mijas Kommune. Møllen i La Torre var én ud af tre møller i lokalområdet og producerede fra 1920'erne hovedparten af lokalområdets olivenolie.

 

Møllen blev til at starte med drevet af en hestetrukket stenkværn. Kværnen findes stadig, men hesten er dog skiftet ud med el og mekanik. Men man kan stadig se sporene og belægningen, fra dengang de tunge stenkværne blev trukket rundt af det svedende dyr.

 

Der bliver brugt ton tunge gamle møllesten som kværn

 

Men ellers er møllen ikke udstyret med mange moderne påhit, og hovedparten af udstyret er stadig det samme som fra dengang.

 

Her er kværnen i drift - trukket af el i stedet for en svedende hest

 

Der er kommet nye stål beholdere, som erstatter de gamle keramiske ”tinajas”, eller lerkrukker, men maskinerne er der stadig, efter at de har været igennem en kompliceret restaurering.

 

Det var nemlig ikke let at finde et værksted, der kunne reparere de gamle maskiner, fortæller den ældste af Alaya-brødrene, Modesto.

 

Der er stadig spor efter gamle dage, da kværnen blev trukket rundt af en hest

En del af udstyret måtte løftes op med kæmpekraner og køres hundrede kilometer helt til Priego de Córdoba, hvor der findes et firma, der havde specialiseret sig i reparation og restaurering af gamle maskiner.

Hundredtusind-euro dyr hobby
Alaya-brødrene gør sig ikke nogen forhåbninger om at spinde guld på restaureringen af den gamle mølle – snarere tværtimod.

 

Gamle tønder er erstattet af nye beholdere

 

Det har været en dyr hobby, som har kostet os mere end 400.000 euro, men vi tror på stigende efterspørgsel efter en god gammeldags fremstillet olivenolie, siger Modesto om de mange tusinde timers knofedt, der er brugt på projektet.

 

Møllen var i drift frem til 1962, hvorefter familien så besluttede lukke ned og springe på vognen med hurtige penge fra den spirende turisme og ejendomsspekulation. Der var ikke længere nogen, der gad det hårde arbejde med olivenolie. Træerne skal podes, frugterne plukkes og presses, og det er der ikke mange penge i, siger Modesto om afslutningen på familiens første mølleeventyr.

 

Men nu tvinger økonomisk krise i byggeriet igen mange tilbage til landbruget, og det fik så brødrene til at overveje et ”come-back” til de gamle produktionsmetoder.

 

Der er synlig forskel på den nye og "gamle" olie

Der er stigende efterspørgsel efter en god koldpresset olivenolie, så vi tror, at der kan komme lidt gang i olie-forretningen igen, siger Antonio, som også er dybt involveret i arbejdet på møllen.

 

Meget tyder på, at brødrene har satset rigtigt, for i løbet af olivensæsonen 2012 er der er solgt rub og stub.

 

Katastrofe-høst
Sidste års høst var en af de dårligste i mange år, med en nedgang i høstudbyttet på 15 procent. Årsagen er tørken i foråret 2012, der har givet et rekordlavt udbytte. Vi har solgt alt, hvad der er kommet ind, og vi har været ude for at lede efter flere oliven i andre provinser, siger Modesto.

 

Der er ikke mange oliven fra sidste års høst

 

Sæsonen har derfor været usædvanlig kort, og møllen var kun i drift frem til den 29. december. Familien har fremstillet 30.000 kilo olie af egen produktion, mens der er indleveret 80.000 kilo fra lokale bønder, der har medbragt oliven til presning.

 

Møllen tager gerne imod oliven fra private, som sidste år skulle betale 13 euro for at få frugterne presset og hældt på dunk. Med den kraftige nedbør i begyndelsen af 2013 mener familien, at der til vinter kommer godt gang i de gamle maskiner, så produktionen kommer til at runde flere hundrede tusinde kilo af den eftertragtede gylden-grønne saft.

 

Tusind år gamle dråber
Olivenolie er den ældst kendte olie i Middelhavsområdet. Begge ord, oliven og olie, har fælles græsk oprindelse.

 

Den fineste kvalitet, jomfruolie, fås ved kold presning af frugtkødet alene. Den indeholder under 1% fri oliesyre. Normalt fjernes stenene ikke før presningen, der udføres først koldt ved lavt, senere højt tryk og til sidst varmt. Dette giver olier af aftagende kvalitet.

 

Møllen tapper selv til salg på dunk

De bedste anvendes som spiseolie, de ringeste (bomolie) tidligere til fabrikation af Marseille-sæbe.

 

Godt for kolesteroltallet
Olivenolie bruges både til marinering og stegning og har gode ernæringsmæssige egenskaber pga. dens indhold af naturlige antioxidanter og et højt indhold af den monoumættede oliesyre (ca. 80% af de fede syrer); når fedtstoffer med et højt indhold af umættede fedtsyrer erstatter mere mættede fedtstoffer i kosten, falder blodets indhold af kolesterol. Sammen med oliens særegne farve og smag har dette været med til at give forbruget uden for produktionslandene et betydeligt opsving siden 1970'erne.

 

Der er ingen fine fornemmelser, når druerne skal presses (mijascomunicacion.org)

 

Ekstrajomfru-olivenolie fremstilles ved mekanisk presning af sunde oliven. Den indeholder højst 0,8 procent fri syre og bliver bedømt til at have en overlegen smag.

 

Jomfru olivenolie – er også fremstillet ved mekanisk presning af oliven. Den har et syreindhold på højst to procent syre og bliver bedømt til at have en god smag.

 

Skal ikke stå i køleskab
Olivenolie opbevares bedst mørkt og kælderkoldt, dvs. mellem 12-16 °C. Den skal beskyttes mod luftens ilt og mod andre varer med stærk lugtafgivelse, da den ellers kan optage smagsstoffer.

 

Bliver olivenolie sat i køleskab ved ca. 5 °C, vil olien blive hvidlig, uklar og klumpet, fordi nogle af fedtsyrerne bliver faste. Men det tager ikke nødvendigvis skade af det. Sættes olivenolien udenfor køleskabet ved stuetemperatur, vil den få sit oprindelige udseende igen.

 

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque