Med far på eventyr

PrintPrint Share this
Kløften, kongen og toppen af verden

Står du og mangler noget at lave i weekenden? Eller måske har du mulighed for at tage en smuttur i hverdagen. Måske får du besøg fra Danmark og mangler inspiration. Så læs lige med her!

 

Tilgængelig for dig med bentøjet i orden

 

Ta' med en tur til toppen. Og bare rolig - vi kørte derop

 

Jeg havde for nylig besøg af min far, og som det jo ofte er tilfældet: når man bor et sted, kommer man alt for sjældent ud og oplever sit eget skønne land. Min far stod for at planlægge turen, så derfor kunne jeg stille og roligt bare lade ham føre dansen og læne mig tilbage på passagersædet.

 

Og hvor blev jeg dog overrasket. Altså – vi bor jo i et helt ufatteligt smukt land, og de helt store oplevelser ligger stort set lige i baghaven.

 

Klik i billedet for interaktivt kort - se nærmere beskrivelse til sidst i artiklen. I alt kørte vi omkring 200 km.

 

Lej en sauna i El Chorro

Vi besluttede os for at tage en enkelt overnatning ved El Chorro-kløften. Selvom det ikke tager særligt lang tid at køre dertil fra Kysten, er det ret hyggeligt, at man ikke skal køre ud og hjem samme dag.

 

Der er flere overnatningsmuligheder, men hvis du vil bo midt i den imponerende natur, er der to campingpladser: Parque Ardales og Albergue Camping El Chorro. OBS: Det er i dag kun Parque Ardales, der fortsat er åben

 

Det tager ikke meget over en time at køre til El Chorro

 

Vi valgte den sidstnævnte, hvor vi for 45 euro lejede den hyggeligste lille hytte med både udsigt og charme. Vi døbte den Saunaen, men efter en hurtig udluftning var det helt ok. Der var både køleskab, et par kogeplader, badekar og to soveværelser. Og så selvfølgelig terrassen.

 

Terrassen midt i den skønne natur - husk at handle inden ankomst

 

Husk endelig at handle på vejen eller tag noget med hjemmefra. Der er nemlig kun et meget lille mini-marked på pladsen med ikke særligt små priser. Husk også stearinlys. Restauranten byder ikke på de vilde kulinariske oplevelse - tjeneren anbefalede eksempelvis stedets pizza som noget helt specielt, men efter lidt uddybende spørgsmål indrømmede han, at det var købepizza fra fryseren.

 

Bestil hytte nummer 1, hvis det er muligt, da du så får denne her udsigt

 

Teenage-far uden mobildækning

Personalet på campingpladsen var ikke voldsomt gode til engelsk, men til gengæld var de helt med på at kommunikere med min far på tegnsprog, når jeg ikke lige var i nærheden til at kaste mig ud i de spanske gloser. Hyggelige mennesker, der stod på hovedet for at hjælpe med vores – virkeligt mange – spørgsmål.

 

Nogen go'e vandreruter?

 

Blandt andet ville vi gerne vide, hvor der var nogle gode vandreruter. Her kunne receptionisten fortælle os, at der ikke rigtig findes noget ordentligt kort over den slags, men at ruterne er markerede. Med bitte-små skilte. Som er brune. Og som sidder på brune træstammer, så man skal have et ualmindeligt godt falkeblik for at spotte dem.

 

Men derudover må jeg sige, at området bare er helt ufatteligt flot med klipper, bjerge og blågrønne søer, så det er bare at kaste sig ud i det.

 

Mobildækningen er lidt sløj, når teenage-far skal sludre med hustruen, men så råber vi bare lidt højere - det plejer at hjælpe...

 

Find "Holger"

 

Vovehals uden respekt for låst port

Caminito del Rey - Kongestien - kan lige anes på bjergsiden

 

Hvis du er en vanvittig vovehals, kan du også kaste dig ud i at forcere Kongestien. Den blev bygget for over 100 år siden og er stille og roligt faldet mere og mere fra hinanden gennem tidens løb. Den fungerede som en forsyningsvej mellem to vandkraftværker og er opført i stål og cement langs bjergsiden, 100 meter over kløftens bund.

 

Efter at adskillige klatrere var faldet i døden, besluttede myndighederne sig for at forbyde al færdsel på gangstien for nogle år tilbage, men man har planer om at sætte den i stand, så den kan blive en attraktion for alle – også for folk, der ikke har et dødsønske.

 

De lovløse turister er næsten fremme ved Kongestien

 

Vi fandt den låste port, men gav ikke sådan op. Eller det vil sige – jeg var ret klar på at give op, men ikke farmand. Han fandt en vej udenom – vi skulle bare lidt kravle ned ad noget bjerg, lidt op ad et andet, under nogle grene, gennem noget krat, og så var vi på den anden side af låsen. Ingen holder opsyn, og derfra er der en fin vej, man kan gå på helt hen til det gamle kraftværk. Og så er der fint udsyn til Kongestien.

 

 

Fint udsyn til, at hele det første stykke for eksempel ganske enkelt mangler. Og fint udsyn til de kæmpe huller, der er i det tilbageværende. Yrk! Det skulle vi ikke nyde noget af. Vi ville hellere hjem til den hyggelige terrasse og få en velfortjent drink efter to timers vandring.

 

Man kan tydeligt se store huller i stien - og det er på de go'e steder. Andre steder er den helt væk

 

Kvinden i receptionen fortalte med slet skjult stolthed, at hun havde gået på stien dagen før. Den oplevelse var både min far og jeg helt parate til at lade hende beholde for sig selv. Selvom det er forbudt fra myndighedernes side, er der ingen tvivl om, at mange stadig kaster sig ud i at forcere stien. En hurtig søgning på YouTube giver masser af videoer. Som eksempelvis denne her fra juli 2011:

 

 

Dag 2 med flamingoer og udsigt

Klik på billedet for interaktivt kort

 

Dagen efter tog vi videre. Nu skulle vi se noget af alt det andet på den anden side af kløften, og her kommer man til nogle rigtig store søer. Det er også her, man finder den anden campingplads.

 

Lidt dyrere at bo ved den store sø

 

Det er lidt dyrere at leje noget at bo i her - for to personer koster det mellem 55 euro og 70 euro alt efter tidspunktet. Til gengæld får man altså også en skøn udsigt ud over en af søerne og let adgang til at bade i den. Du kan også leje kanoer, men også det er ret pebret. For eksempelvis et barn og to voksne koster det 30 euro for tre timer.

 

Let adgang til at bade eller sejle søerne

 

Vi kørte videre, men stoppede op af og til, når vi fornemmede, at der måske var et lille brunt skilt. Vi så aldrig et, men der er ganske fine ture rundt omkring i området. Man kører højre om søerne, og lige inden en lille bro er der pludselig et skilt til et Parador. Gør dig selv den tjeneste og lav et pit stop der. Der er en lille restaurant, og udsigten er virkelig noget at skrive hjem om.

 

Der er en helt fantastisk udsigt fra Restaurante El Mirador

 

Men ellers kørte vi bare videre rundt om søerne og endte med at køre hele vejen til Antequera ad en lille bjergvej. Målet var lagunen ved Fuente de Piedra, der er en af de største naturlige laguner i Spanien.

 

Med et mål på seks kilometer gange tre kilometer udgør lagunen et helt perfekt ynglested for fugle. Og som en ekstra bonus er mange af de fugle lyserøde flamingoer. Desværre er hele søen hegnet ind, så man kan ikke rigtig komme tæt på noget.

 

Far-Mogens nassede sig til et glimt af de pink fugle gennem en kikkert

 

Da vi ankom, hang fuglene ud i den modsatte ende af søen. Heldigvis fik min far nasset sig til at låne et kamera af nogle engelske fulgeentusiaster.

 

Vi kørte videre. Næste mål: El Torcal de Antequera.

 

På toppen af verden

Nej - fotografen var ikke halvsnaldret. Man ser den slags skæve formationer over det hele

 

El Torcal ligner noget, der er taget ud af en scene fra Ringenes Herre.

 

Det er så vildt flot. Det er faktisk anden gang, jeg har forsøgt at komme derop, men første gang måtte man ikke køre til toppen selv. Parkeringspladsen deroppe er ikke jordens største, og når den er fyldt op, foregår transporten med minibus, og det havde jeg ikke tålmodighed til at vente på. Hvis du har mulighed for at tage en tur derop på en hverdag, er det helt sikkert smartest. I hvert fald kan det klart anbefales at tage turen derop.

 

Ræve og rovfugle

Ringenes Herre...

 

Det behøver ikke at være den helt store vandretur – der er et udkigspunkt, hvor du kan se – ja – stort set ud over hele verden. Sådan føles det i hvert fald lidt. Det er ufatteligt smukt. Og når det så bliver krydret med nogle jagende rovfugle, en ræv og solslikkende gekkoer, bliver det næsten ikke bedre.

 

Især var jeg lykkelig for at spotte ræven, efter at min far havde mobbet mig i to dage med, at jeg frisk troede, at enhver hund var en ræv. Eller en ged. Naturen har aldrig været min stærke side.

 

Den store sten ligger og vipper - ser du godt efter, kan du se luft under den i venstre side

 

For den mere vandrelystne er der en rute rundt i landskabet, der varer omkring tre kvarter. Og for de mere magelige er der en café midt i hele herligheden.

 

 

Så gik turen tilbage mod Málaga. Da vi parkerede bilen i min patio, føltes det som om, vi havde været af sted i mindst en uge, men der var kun gået 28 timer.

 

 

Tak for turen, far!

Ruten

Det er ret let at finde til El Chorro. Find landevej A 343, og så kan man sådan sjusse sig frem, hvis man da ikke ligefrem har en gps med. Nogle steder halter det jo lidt med skiltningen, men for det meste er det ligetil. Husk at køre til venstre ind gennem Álora, og så er du godt på vej.

 

Dagen efter skal du bare køre gennem kløften og til højre, når vejen ender i et t-kryds. Og så er det ellers bare ligeud. Der er en lille vej gennem bjergene – tag den! Det er en enormt flot tur, og på et tidspunkt kan du komme mod Humilladero, der ligger lige ved siden af Fuente de Piedra.

 

Derfra hedder det bare mod Antequera ad A 343'eren – har du lidt ekstra tid, er den by bestemt også et besøg værd. Ellers bare fortsæt gennem byen ad landevejen, og pludselig er der et skilt mod El Torcal. Det sidste stykke til Málaga kan du enten tage som smuk bjergkørsel ad den samme landevej, eller du kan vælge at tage det sidste stykke på motorvejen.

 

Vælger du bjergkørsel, skal du krydse fingre for ikke at komme til at køre bag ved sådan en fætter her:

 

 

 

 

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque