Majestæter i brændpunktet

PrintPrint Share this
KLUMME: Giver det mening, at et moderne demokrati har en lov om majestætsfornærmelse?

Tilbage i 2007, aftenen før den daværende spanske regent Kong Juan Carlos skulle komme på besøg i Girona sammen med Dronning Sofía, skete der noget. 

 

To unge republikanere stillede sig op foran en demonstrerende menneskemængde med et stort billede af det royale par. De vendte det på hovedet, overhældte det med benzin og satte en af de mange brændende fakler til dets ene hjørne. 

 

Mens mængden hujede, og kameraerne snurrede, futtede kongeparret af. 

 

De to unge ville have et budskab igennem. De kunne ikke lide monarki, og specielt ikke det spanske. Det kom til at æde en stor del af deres liv.

 

I år giver den mallorquinske rapper med kunstnernavnet Voltonyc den hele armen for åben mikrofon. Han kan heller ikke lide kongehuset. Han synes, det er noget skidt, at de er i lommen på Saudi-araberne, og han mener, de bruger alt for mange penge. 

 

- Det er svært at brødføde to familier; sin egen og kongefamiliens, rapper han - ofte til tilhørernes jubel. 

 

Men  kongehuset og de retsinstanser, der beskytter dem, jubler ikke.

 

De to unge fra Girona blev tilbageholdt af politiet. De blev stillet for retten og dømt skyldige i majestætsfornærmelse. Det samme blev den kritiske rapper. Ovenikøbet ved flere instanser - til sidst Højesteret.

 

Skørt?

For en dansker, eller for den sags skyld en anden skandinav, lyder det nærmest lidt komisk.

 

Den sidste fuldbyrdede straf for majestætsfornærmelse i Danmark stammer fra 1886. 

 

Siden har loven været trukket frem fra glemslen over for blandt andet Greenpeace, der sneg sig ind til en hoffest, men ingen er blevet dømt efter den i over 130 år. 

 

Og det er jo ikke fordi det danske kongehus ikke har lagt ryg til lidt af hvert i tidens løb. 

 

Prinserne var i deres unge år pressens yndlingsofre, uden at mor smed journalisterne i spjældet af den grund. Og Prins Henrik, der jo godt nok kun var kongelig højhed, har også måttet lægge ryg til meget i den retning.

 

Apolitisk kongehus

Det danske kongehus tager ikke til genmæle, og loven straffer ikke på deres vegne. Men det gør monarken og loven i Spanien.

 

Kong Felipe var ikke apolitisk, da han kommenterede situationen i Catalonien og gennemførelsen af paragraf 155, og alligevel beskytter ‘hans’ love ham mod kritik.

 

De to unge, der futtede kongeportrættet af i Girona, fik en kæmpebøde, som takseredes til et og et halvt år bag tremmer, hvis de ikke kunne eller ville betale.

 

Og rapperen Voltronyc har lige fået en straf på tre og et halvt år i skyggen. Angiveligt fordi han også har hyldet terrorbevægelser.

 

Stadig nødvendigt?

Det danske monarki og det danske demokrati er ældgamle. De går tilbage til henholdsvis Gorm den Gamle og Grundloven af 1849. 

 

Kong Felipes far, Juan Carlos, skulle i 1975 gå på line foran et splittet folk, der under Franco havde levet med, at kritik kunne koste dem hovedet, og at demokrati ikke fandtes. 

 

Det var vigtigt at beskytte det spirende monarki mod angreb, som kunne lede til, at det endnu engang blev fejet af banen af stærke, fascistiske konkurrenter til lederskabet i landet.

 

Men er det stadig nødvendigt? 

 

Det mener Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg ikke og har underkendt dommen mod aktivisterne med faklerne. 

 

Her mener man, at ytringsfrihed trumfer majestætsfornærmelse. 

 

Dommen bestemmer, at de to demonstranter skal have det samme beløb tilbage, som de betalte i bøde plus 9.000 euro oven i hatten til at dække de udgifter, de har haft til at føre sagen.

 

Måske ikke den bedste dom for turistlandet Spaniens renommé.

 

Ville det være godt, hvis den unge, veluddannede monark, der på mange måder er fremme i skoene, kastede et kritisk blik på den lov? 

 

Det ville bestemt være bedre for Spanien, hvis kongehuset blev sammenlignet med de nordiske kongehuse frem for at blive sammenlignet med eksempelvis Thailands. 

 

Dér koster mild majestætsfornærmelse nemlig tre år.

 

Hvad mener du?

 

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Dorrit Barret

 
Se flere nyheder i temaet

Kommentarer

Om majestætsfornærmelse og demokrati:

Der er øjensynligt/heldigvis et stort flertal blandt "Spanien i Dag" 's nordiske læsere for at loven om majestætsfornærmelse i Spanien skal droppes,- og hurra for det!

Men jeg synes samtidig heller ikke, man skal glemme, at der eksisterer en snæver sammenhæng mellem loven om majestætsfornærmelse og demokrati.

Man kan jo hovedløst -som desværre også gjort i "Spanien i Dag", og af den uheldige konge, Felipe den VI, ligeledes for nogen tid siden, - slå til lyd for, at lov skal skal følges og dermed basta; forstået således, at f.eks. katalonerne bare har at følge gældende lov, uden med et ord i denne sag at nævne det aldeles nødvendige i at benytte diplomatiet på fornuftig vis.

Diplomati er et naturligt resultat af f.eks. tradition og demokrati. Men traditionen på dette område kan bl.a. indskrænkes til de sørgeligt mange økonomisk begærlige og samtidig uhyggeligt korrupte politikere. - Og hvad angår demokrati -i den forstand vi nordboere forstår det- så er det et ret så ukendt begreb for mange spaniere.

Det er nok også hovedårdagen til, at loven om majestætsfornærmelse stadig trives i bedste velgående i Spanien. Mange spaniere -stadig i dag- er aldeles ikke demokratisk anlagt. De foretrækker en stærk -og samtidig udemokratisk- leder, ELLER ledere/regeringer, der uden utidig indblanding kan træffe beslutninger på folkehobens vegne og uden smålig hensyntagen til de vinde, der trods alt blæser i nogle spanske grupperinger; men som desværre ikke blæser stærkt nok.

...og det gør det næsten umuligt at indføre et demokrati efter nordisk mønster, som vi kender det!

Et kongehus er en fornærmelse imod demokratiet. Det er utroligt, at nogen ikke kan indse, at vi *ikke* er undersåtter eller en del af en dødelig families ejendom.

ENIG ! VI, du og jeg er ikke undersåtter. Moderne kongehuse skal tjene folket. De kan frit vælge om de vil nyde særlige nedarvede privilegier, og yde de modsvarende krav og pligter der knytter sig til. De må til gengæld også nyde samme menneskelige respekt som enhver borger har krav på.

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque