Britta Nielsen på Solkysten?

PrintPrint Share this
KLUMME: 64-årig kvinde er sigtet for at have svindlet sig til millioner, og spekulationerne går på, hvor hun skjuler sig.

Hele Danmark taler om svindelsigtede Britta Nielsen, men hvor er hun?

 

På Solkysten? Ja, hvorfor ikke, vil nogle måske tænke? Solkysten jo er i forvejen brandet til at være skjulested for skatteflygtninge og andet dårligtfolk både blandt en del af den danske befolkning og en del medier i Danmark. 

 

Da politikerne skulle vaske hænder for de godt 12 milliarder kroner, der ikke var indbetalt i skyldig skat, brugte Mette Frederiksen da også straks danskere på Solkysten som eksempel på forbryderne.

 

Læs: Mette sender gymnastikhold op i det røde felt

 

Anderledes var det dog med andre milliarder, da det viste sig, at SKAT ikke havde styr på svindel, hvor der direkte var blevet udbetalt falske skattegodtgørelser til svindlere.

 

Nu kan skatteminister Karsten Lauritzen dog trøste sig med den seneste nyhed om, at det er helt normalt i Europa, hvor der gennem store banker i verden er svindlet for omkring 410 milliarder gennem de seneste 10 år.

 

Uforståeligt

At der skulle gå 16 år, inden Britta Nielsen blev sigtet for svindel for 111 millioner, er nok vanskeligt at forstå for de fleste.

 

Måske kan man ændre synet lidt, når man ser på, hvor stor svindlen var i det samlede hele.

 

Et enkelt regnestykke

Svindlen er foregået over 16 år, og hvis man tager den gennemsnitlige svindel pr. år - selvom den har været forskellig fra år til år - er den årlige svindel på 6,94 millioner.

 

Ifølge tal fra regeringen.dk blev der i finansloven for 2018 afsat omkring 770 millioner til satspuljen. Med en hurtig og unuanceret beregning udgør svindlen således 0,90 procent af hele puljen.

 

Med det som udgangspunkt har 99,10 procent af de udvalgte altså modtaget deres tilskud.

 

Var det billigt?

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne beløbet med udgifterne til kommissioner og advokater, der skal lave uvildige undersøgelser.

 

Måske ser Britta Nielsen sig selv, som én der har hjulpet samfundet. Ligesom Mogens Glistrup i et TV-program i 1971 sammenlignede skattesnydere med besættelsestidens jernbanesabotører. Som en slags helte altså.

 

Småsvindler

Med den afslørede svindel træder Britta Nielsen ind i selskabet af danske økonomiske banditter. Dog på lavt niveau.

Finansminister Peter Adler Alberti skulle den 8. september 1908 indfri et lån, som han havde fået af statskassen. I stedet meldte han sig på Københavns Domhus for bedrageri.

 

Dengang var beløbet på 15 millioner, hvilket i dag svarer til omkring de 900 millioner. Alberti havde lænset Sjællandske Bondestands Sparekasse for halvdelen af dens egenkapital. Alberti blev dømt til otte år i tugthus. 

 

Alberti nåede at blive 80 år, da han blev kørt ned af en sporvogn i Nørrebrogade i København.

Går vi lidt længere frem i tiden, lykkedes det for den højt estimerede bestyrelsesformand og direktør for Nordisk Fjer, Johannes Petersen, at holde underslæb for omkring tre milliarder skjult i adskillige år. Svindlen stoppede først, da den blev afsløret af Dagbladet Børsen i 1991.

 

Få dage efter gjorde Johannes Petersen ende på sit liv i sit sommerhus. 

I 1999 blev administrerende direktør i PFA Byg, Rasmus Trads, og byggematadoren Kurt Thorsen afsløret i at have forfalsket PFA-direktør Andre Lublins underskrifter på økonomiske garantier for 3,6 milliarder kroner til Thorsen-ejede selskaber. Pengene skulle bruges til byggerier i både Danmark og Spanien.

 

Thorsen blev idømt seks år bag tremmer, mens Trads slap med fire. 

Stein Bagger blev i 2009 idømt syv års ubetinget fængsel for at have udført bedrageri og dokumentfalsk af særlig grov karakter for op mod én milliard kroner via fiktive leasingselskaber. Det lykkedes ham blandt andet at snyde Danske Bank for 350 millioner.

Den, der kommer nærmest på “småtterier” som Britta Nielsens svindel, er Amanda Nyholm Jacobsen. I februar 2013 blev hun idømt fire og et halvt års fængsel ved Østre Landsret for at have bedraget sin tidligere arbejdsplads, det schweiziske cateringfirma Gate Gourmet, for over 130 millioner kroner. 

Måske rykker Britta op i kategori, efter det er kommet frem, at hun fik en påtale allerede i 2000, og at man nu vil undersøge hende tilbage til ansættelsen i 1977. Mon det vil føre til, at overordnet ansvarlige - eller måske endda sammensvorne - dukker op på banen..?

 

Socialstyrelsens organisation

Kilde: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation

 

Dukker Britta op?

Flere, som jeg har talt med, glæder sig til, når hun skal ydmyges i en retssag. For utilgiveligt er det selvfølgelig at stjæle og særligt slemt, når det er fra de svageste i samfundet.

 

Men vil Britta det? Er den afholdte medarbejder gennem 40 år modig nok til det, eller kan hun finde på at vælge samme udgang som Johannes Petersen?

 

Eller vil hun bare tage chancen, ride stormen af og prøve at skjule sig, så længe det overhovedet er muligt?

 

På Solkysten?

Da jeg så det første billede af Britta Nielsen, slog det mig straks, at hun lignede vores egen Dorrit, der skriver for os. For at give lidt ekstra opmærksomhed til denne klumme indvilgede Dorrit i, at vi lavede et satire-billede med hende.

 

Champagnen blev erstattet af mælk og udsigten fra terrassen til bjergene erstattet med et junglemiljø for at understrege, at billedet er fiktion.

 

Skulle du - trods alt - støde på Britta Nielsen, så kontakt det lokale politi eller Københavns Politi på 114 eller 0045 3314 1448. Sørg bare for, at det ikke er Dorrit!

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker du dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 
Se flere nyheder i temaet

Kommentarer

Tak for en god artikel der sætter tingene i perspektiv.

Det skal ikke undre mig at diverse undersøgelser kommer til at koste op imod samme beløb som der er svindlet for. Og naturligvis skal huller lukkes.
Det er sværere at lukke for folkedomstolens forargelse.

Interessant er det også at Danske Banks nyligt afgået topchef, forlod jobbet med et mange millioner gyldent håndtryk. Mener ikke jeg har læst om retsforfølgelse af ham i forbindelse med hvidvaskning.

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque