Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vi gentager succes-tur: Forårsfrokost i de sydspanske Pyrenæer

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 21/01/2019 - 07:00

Udflugter

UDFLUGT: Tag med op i Málagas bjerge sammen med den danske guide Pia Bruun. Vi spiser hos de lokale, besøger en olivenmølle og ser ældgamle træer. Pris: 55 euro.

Du skal ikke køre langt for at komme til Pyrenærerne. I hvert fald ikke på denne tur!

Der var fuld bus, da Spanien i Dag sidste uge kørte op i bjergene for at spise hjemme hos de lokale i Alfarnate. Derfor arrangerer vi en ny forårstur tur til det smukke bjergområde torsdag den 14. marts. Vi vil se mandeltræerne blomstre, kirsebærtræer på spring og nogle af de ældste oliventræer, der findes i Málaga provinsen. .

Det smukke område ligger bare og venter

Kort fortalt

Undervejs skal vi have churros på torvet i Colmenar, kaffe på en lokal kro i bjergene og opleve en olivenmølle i Alfarnate, hvor man er i fuld gang med at lave olie.

Herefter kører vi til den lille by Alfarnatejo og kigger inden for i det lille egns-museum, der er indrettet i et 200 år gammelt hus. Her er der smagsprøver på lokal Málaga-vin, mandler og andet godt.

Bagefter bliver vi hentet af byens 'señoras', som inviterer os hjem. De serverer hjemmelavet frokost, og vi tør godt garantere, at I ikke går hverken sultne eller tørstige derfra!

Guide er Pia Bruun som giver nyttige oplysninger om løst og fast. Vi møder også Miguel, som er fra landsbyen. Han underholder med sine evige planer om at blive borgmester i Alfarnatejo...

Djævlen er i detaljerne

Første stop er altså i Colmenar, hvor der serveres de ikke særligt sunde 'churros', som dyppes i fed kakao. Churros er det, vi i Danmark kender som spanskrør. 

Dejligt usundt fedtet dej stegt i olie...

Herefter går turen så videre gennem en anden charmerende landsby Río Gordo til kaffestop på en lokal kro og tusind-år gamle oliventræer.

Her kan du prøve "carajillo"  - sort kaffe med brandy for de ikke indviede - eller hvad med varm Lumumba? Hvis du synes at det er for tidligt, kan du selvfølgelig også bare nøjes med en kop 'café con leche'.

Miguel klar til at servere 'carajillo'

Lige i nærheden af restauranten ser vi det oldgamle oliventræ, som ifølge sagkyndige er 1.400 år gammelt

Herfra fortsætter turen op gennem snoede bjergveje til næste stop på 'Monsalud' olivenmøllen, som er i fuld sving.

Her høster man oliven langt ind i marts

Vi ser hvordan frugterne bliver vejet, renset, mast og slynget inden de kommer ud som den reneste olivenolie. 

Her har vi det gyldne guld

Bagefter er der mulighed for at shoppe olie.

Smagsprøver på den lækre olie

Vi kører bagefter forbi Andalusiens ældste kro – La Venta de Alfarnate – som er registreret i et dekret fra 1699. Et fantastisk sted som oser af historie, drama, liv og folk på godt og ondt. 

Hvis I vil besøge stedet selv, så gør det i løbet af ugens hverdage – der er nemlig fuldt booket i weekender.

I Alfarnatejo snuser vi som nævnt først rundt i det lille bymuseum, hvor man kan smage herlig Málaga-vin samt mandler og figner. Museet er indrettet i et gammelt hus fra 1800-tallet. Vi ser den gamle æsel-stald og patio.

Efter museet bliver vi hentet af byernes søde og gæstfrie 'señoras', som byder os velkomne i deres private hjem. 

Her har vi María i køkkenet

Vi får serveret herlig lokal husmandskost, flankeret af rød- og hvidvine og bagefter hjemmelavet blommelikør og kvæde-likør. 

Efter besøget er der ingen tomme maver og mange oplevelser rigere

Klokken 16:00 kører vi fra Alfarnatejo tilbage til kysten, og forventer at være retur cirka klokken 18:00.

Praktisk information

Husk fornuftig beklædning og fodtøj i henhold til vejr og temperatur. På dette tidspunkt kan der være ret køligt i bjergene. 

Sværhedsgrad: Let

Torsdag den 14. marts

08:30 Afgang fra feriapladsen i Fuengirola (se kort her)

09:00 Afgang fra Hotel Sol Timor i Torremolinos (se kort her)

18:00 (ca.) retur til de to opsamlingssteder

Pris: 55 euro per person, som inkluderer guider, bus, 'churros', smagsprøver og frokost

Tilmelding hos Pia Bruun

Pia Bruun er certificeret guide, og hun er med fra start til slut

Tilmelding på mail: pia.bruun@gmail.com med oplysninger om antal deltagere, telefon og ønsket påstigning. Herefter modtager du oplysning om betaling. Du kan også ringe på tel: +34 686 454 717

Bemærk, der er begrænset deltagerantal, og her gælder først til mølle-princippet. Seneste tilmelding er 11 marts.

Tilmelding er bindende.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.