Er flysikkerheden i fare?

PrintPrint Share this
KLUMME: Det er bestemt ikke noget ønske, at sætte spørgsmålstegn ved flysikkerheden. Men, når vi er nået dertil, at nykonstruerede fly skal forsynes med avanceret elektronik for ikke at skvatte ned - og som endda ikke virker - er vi nødt til at bringe det på bane.

Hvis nogen flyver meget, er det Spanien i Dags læsere. Oftest flere gange om året både den ene og den anden vej.

 

346 mennesker har mistet livet i de to flystyrt med Boeing 737 MAX for både dig og mig. Det kunne nemlig ligeså godt være sket for nogle af Spanien i Dags læsere under flyvning med Norwegians 18 MAX-fly, der nu - ligesom de øvrige 350 MAX-fly i hele verden - har flyveforbud.

 

Om nogen, så har både Boeing og de amerikanske luftfartsmyndigheder formået at slå revner i vores ellers tabubelagte tillid til flysikkerhed.

 

Det tekniske

Da Boeing skulle udvikle MAX-udgaven af 737, blev nogle af ændringerne, at man monterede større motorer og flyttede dem længere frem på vingerne, hvilket gav en ændret aerodynamik og større risiko for, at flyet kunne ‘stalle’.

 

Nu holdes et fly jo i luften af det undertryk som luftstrømmene skaber over vingerne under flyvningen. Og hvis næsen kommer i en for høj vinkel under opstigningen, staller flyet ved at miste undertrykket over vingerne og styrter til jorden.

 

For at fjerne denne risiko installerede Boeing et elektronisk system - Maneuvering Characteristics Augmentation System (MCAS) - der ved hjælp af målinger fra en AOA-sensor foran på flyet, tvinger flyets næse nedad.

 

Problemet var bare, at systemet målte forkert og derfor tvang flyet til at styrte ved at blive ved med at tvinge næsen nedad.

 

Katastrofen bestod i, at ingen af de piloter, der havde fået til opgave at sætte sig i cockpittet I MAX-flyene, var blevet trænet i systemet og heller ikke havde mulighed for at slå det fra for selv at overtage kontrollen med flyet.

 

Endnu værre blev det, da det kom frem, at de amerikanske luftfartsmyndigheder havde brugt Boeings egen dokumentation for at typegodkende MAX-flyet uden at have foretaget egen kontrol. Det forhold er FBI nu i gang med at undersøge.

 

Netop det forhold har gjort, at de europæiske luftfartsmyndigheder har opsagt den hidtidige bilaterale aftale med de amerikanske luftfartsmyndigheder om godkendelse af hinandens certificeringer og fremover selv vil stå for typegodkendelserne af fly fra Boeing.

 

Undrer

Kan det være rigtigt, overhovedet at måtte bygge et fly, hvor konstruktionen i sig selv er så usikker, at der skal suppleres med sensorer, der sikkert også kan fryse til, og alverdens software for at holde det i luften?

 

Hvad tænker du?

 

Da Præsident Trump beordrede MAX-flyene på jorden i USA skete det med flere bemærkninger:

 

- Flyene er blevet alt for komplicerede at flyve. Der er ikke længere behov for piloter, men derimod højtuddannede IT-videnskabsmænd. Jeg ser det som unødvendige skridt fremad, når det gamle og simple ofte er meget bedre.

 

- Jeg ved ikke, hvad du ønsker, men jeg vil ikke have Albert Einstein som min pilot. Jeg vil have professionelle fagfolk, der hurtigt og let kan tage kontrol over ethvert fly.

 

Kritik

Fagforeningen Norsk Pilotforbund, der organiserer piloter fra både Danmark, Norge og Sverige, kritiserer offentligt Boeing for ikke at have oplyst flyselskaber og piloter om ændrede flyveegenskaber og ny software i forbindelse med, at Boeing 737 MAX-flyet blev sat i drift.

 

- Det er meget uheldigt, når flyproducenter indfører nye design og systemer ved introduktionen af nye varianter uden at informere flyselskaber og piloter, har næstformanden for Norsk Pilotforbund, Ståle S. Ildsøe udtalt.

 

Ildsøe tilføjer, at myndighederne har gjort et dårligt stykke arbejde i forbindelse med certificeringen af flyet.

 

Nej til MAX

Flere flyselskaber har allerede annulleret deres ordrer på MAX-fly med den begrundelse, at hverken flyselskaberne selv eller deres passagerer længere har tillid til flyet.

 

Handler det her ikke også om, at IT-nørder med ureelle hensigter måske har mulighed for at hacke sig ind i flyenes computersystemer?

 

Alt OK!

Torsdag meddelte Boeing på en pressekonference, at man nu var klar med en software-opdatering af MAX’s MCAS-system, og at det hurtigt ville kunne implementeres. Ganske vist nu ved brug af to AOA-sensorer. Det vil tage omkring én time pr. fly og kun tage en pilot 30 minutter foran en tilfældig computerskærm at sætte sig ind i det.

 

Gør det dig tryg?

 

Ikke mig, fordi det ændrer jo intet ved flyets fejlkonstruktion.

 

Når jeg går ind i et fly, kigger jeg altid ind i cockpittet for at få en indtryk af piloterne, fordi mit liv nu ligger deres hænder. Og min tillid ligger i, at de med deres professionalitet vil kunne klare de situationer, som vil kunne opstå under flyvningen. Og Ikke, at de skulle blive overmandet af tvivlsomme IT-systemer undervejs, der sender hele banden i døden.

 

Skulle flyselskaberne og deres kunder kræve, at Boeing refunderer prisen på lige godt 100 mio euro pr. fly og derefter sørger for, at hvert MAX-fly bliver hugget op eller ombygget til et sikkert fly?

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Baggrundsartikel til uddybning af dagens klumme: https://economictimes.indiatimes.com/news/international/business/boeing-...

Gad vi hvor mange start og landinger der rent faktisk har fundet sted world-wide med denne flytype UDEN PROBLEMER. Og tanken om at de to forulykkede fly er drattet ned i netop Etiopien og Indonesien, er det mon en tilfældighed....tjaaa. Noget synes jo i hvert fald alligevel galt siden softwaren skal opdateres.

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque