Historien om Costa del Sol

PrintPrint Share this
WEEKEND: Vi dykker ned i historien om Solkystens første hotel, som lagde kimen til snart 100 års sol- og strandturisme. Det hele startede med en Don Peseta...

1930 var året, hvor Sir George Langworthy åbnede Costa del Sols første hotel for turister, Hacienda Santa Clara.

 

Historien, om hvordan hotellet kom til at revolutionere hele den sydlige del af Spanien, er gennemsyret af tragedie, men også en enkelt mands store generøsitet. 

 

Tilgængelig for alle

 

Nogle gange siger kælenavne alt.

 

Det gælder eksempelvis Sir George Langworthy alias 'Pesetas-englænderen' eller 'El Inglés de la peseta', som fiskerne i Torremolinos døbte ham.

 

George Langworthy til venstre i billedet

 

For når østenvinden rasede, og fiskerne ikke kunne komme på havet, uddelte Don Jorge – som de lokale kærligt kaldte briten - en pesetas til hver af de fiskere, som var tvunget til at blive på land.

 

Det var med til at sikre mad på bordet til familien hele ugen.

 

Første turister under sydens sol

Der er ikke skrevet meget om pesetas-englænderen, som kom til Torremolinos i 1898.

 

Men efterkommere og børn og børnebørn af de fiskere, der fik mad til tomme maver takket været den godgørende englænder, har ikke glemt deres Jorge.

 

Parret købte en gammel ejendom, som de satte i stand 

 

Langworthy var efter alt at dømme en yderst generøs mand, der vendte sin sorg til velgørenhed, da hans elskede hustru døde kort før første verdenskrig bare 40 år gammel.

 

Født i Manchester i 1865 blev Sir George Langworthy Southan og hans kone Annie Margaret forelsket i Torremolinos, da de første gang kom til kysten.

 

Parret skulle egentlig have været videre til Indien, men landede undervejs i Málaga

 

Annie blev født i Punyat, Indien, af britiske aristokrater, og hun havde åbenbart svært ved at klare det kolde nordeuropæiske klima.

 

Med sit skrantende helbred havde hun brug for varme, og parret besluttede at søge varmere himmelstrøg.

 

De blev begge så betaget af Torremolinos, at de besluttede at købe en gammel faldefærdig borg på det forbjerg, som lokalt var kendt som La Roca. Det er den klippe, der skiller Bajondillo fra La Carihuela.

 

Det engelske slot

Bygningen, som den så ud, da den blev omdannet til det første hotel

 

Det vides ikke, hvor meget parret betalte ejeren, Doña Luisa Darrien, for den jord, der hørte til bygningen.

 

Men stedet døbte de Finca Santa Clara, og det blev kimen til det første store hotel på Costa del Sol.

 

Efter at Annie døde bare 40 år gammel, blev Langworthy sendt til fronten. Men han magtede ikke strabadserne og blev sendt hjem igen, øjensynligt på grund af psykiske problemer.

 

I stedet for at tage til London, valgte han at søge tilbage til sit elskede 'Castillo del Inglés', som de lokale kaldte bygningen.

 

Fiskere og datidens sol- og strandturisme 

 

I sin store sorg besluttede Langworthy at kaste sig over velgørenhed for de lokale i Torremolinos.

 

Englænderen tilbød at betale en pesetas til alle, som kunne læse en passage fra Bibelen eller en anden religiøs tekst.

 

Lokale stod i lang kø for at læse sætningen og så få deres betaling.

 

De fattiges far

Uanset religiøse betænkeligheder blev Langworthy navngivet 'Hijo Adoptivo y Predilecto de Torremolinos' – oversat til 'Adoptivsøn og Æresborger af Torremolinos – af rådhuset i 1918. Han blev betragtet som 'far til de fattige'.

 

Castillo de Santa Clara på et af de første postkort

 

I løbet af de næste 15 år gav Langworthy bogstaveligt talt hele sin formue på 12 millioner pesetas væk.

 

Ved slutningen af 1920'erne havde den pensionerede major kun sit hus og sin pension tilbage. Det kneb med at betale løn til den stab af medarbejdere, han havde omkring sig til at passe på ejendomme.

 

For at undgå at skulle sælge ud lavede Langworthy en aftale med fire af sine mest betroede medarbejdere om, at de efter hans død skulle overtage bygningen og omdanne det til hotel – det første af sin slags i Torremolinos.

 

Det smukke gamle hotel blev i 1970'erne omdannet til et kæmpe boligkompleks

 

I dag er ejendommen forvandlet til et kæmpe hotelkompleks, og hele den skønne skrænt belagt med lejlighedsblokke.

 

Det eneste spor, der er tilbage af den gavmilde englænder, er en lille mindeplade i haven.

 

Longworthy døde som 79-årig i april 1945. Han blev begravet på den engelske kirkegård i Málaga.

 

Gyldne bogstaver

Britens historie blev senere skrevet ned i de første kapitler om det turist-boom, der siden ændrede livet i Torremolinos for altid.

 

Bogen 'El Hotel del Inglés' fortæller om briten, som blev æresborger i Torremolinos

 

Bogen handler ikke kun om Mr. Longworth og hans ejendom og hans fantastiske haver og lysthuse, men også om det tyvende århundredes Málaga.

 

Selv om bogen er skønlitterær, beskriver den gennem de fire hovedpersoner udviklingen i et af de mest kendte turistområder lige fra den spæde start i begyndelsen af 1900-tallet til 1970'erne, da Santa Clara blev omdannet til et fem-stjernet hotel.

 

Det satte Torremolinos på verdenskortet over store indenlandske og internationale feriedestinationer.

 

Den første topløse kyst

Historien om 'Castillo Santa Clara' som en vigtig faktor i turismen startede allerede i perioden mellem 1927 og 1936 umiddelbart inden borgerkrigen.

 

Ved 1930 var Santa Clara omdannet og åbnede som et hotel, der med det samme tiltrak mange af Langworthy bekendte fra hans tid i militæret.

 

Den gamle indgang til hotellet

 

Men også spanierne søgte til Torremolinos.

 

En af de første bemærkelsesværdige gæster, der ville bo på Hotel Santa Clara, var Spaniens excentriske kunstner, Salvador Dalí.

 

Dalí og Gala opholdt sig i Santa Clara i flere uger

 

Gala var den berømte kunstner Dalís hustru og muse, der nød at være topløs på Costa del Sol.

 

Dalís muse var angiveligt en af de første topløse kvinder på stranden i 1930

 

Gala fik de ekstremt konservative lokale indbyggere til at hæve øjenbrynene, da hun slikkede sol på stranden – topløs, mens Dalí malede sit værk El Hombre Invisible færdigt.

 

Stjernedrys

Torremolinos blev i 1950'erne og 1960'erne et arnested for anekdoter. 

 

Fran Sinatra svor at han aldrig ville besøge Spanien igen efter at han blev anholdt

 

Stedet tiltrak alverdens stjerner og aristokrater.

 

Anthony Quinn spillede saxofon med et lokalt band, Frank Sinatra endte i politiets varetægt efter et slagsmål med en fotograf på den legendariske Swordfish og Kirk Douglas havde sin daglige gang på natklubben Tiffanys.

 

Og Brigitte Bardot spankulerede nøgen rundt langs strandene i El Bajondillo - til stor forbavselse for både lokale og besøgende.

 

Brigitte Bardot under en filmoptagelse i Torremolinos

 

Men der gik ikke lang tid før masseturismen gjorde sit indtog.

 

Kystlinjen blev proppet til med nye hoteller, som nok var mere moderne og komfortable, men mindre charmerende, og der er i dag ikke meget mere tilbage af det Torremolinos, der i tidernes morgen lokkede alverdens kendisser til Solkysten.

 

Således endte eventyret om skønne Santa Clara

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque