Kampen med skrig, kløer og klapsalver

BREAKING NEWS var det, at Pedro Sánchez fik flertal til at vælte Mariano Rajoy af pinden.

Det overraskede rigtig mange og vist ikke mindst Mariano Rajoy selv. På én eller anden måde, kunne han vist slet ikke forestille sig ikke længere at være regeringschef i Spanien.

Hvis han havde kendt resultatet af mistillidsafstemningen sidste fredag, da Gürtel-dommene blev kendt, havde han nok valgt straks at udskrive valg, inden det lykkedes for Sánchez mandag at få registreret mistillidsvotummet, så Rajoy intet kunne gøre derefter.

For havde det vigtigste for Rajoy været hensynet til sine spanske politiske sympatisører i samfundet for en politik i højre side af Kongressen, havde han valgt at udskrive valg. 

Uanset det forhold at den seneste meningsmåling viser, at hans parti PP ville styrtdykke og sandsynligheden for, at Rajoy selv og hans parti igen ville få regeringsmagten efter et valg nærmest var nul.

Derfor tog han chancen med troen på, at han var udødelig som landets regeringschef.

Nu er han årsagen til, at landets regeringsmagt er landet i hænderne på Pedro Sánchez, der for at få flertal til sit mistillidsvotum, har måtte forpligte sig til krav fra landets yderligste kræfter i Kongressens venstre og mest ekstreme side.

Podemos med krav om republik, og de nordspanske partier med krav om ændret holdning til blandt andet Cataloniens løsrivelseskræfter.

Hvis Rajoy havde valgt at udskrive valg, ville Ciudadanos - ifølge meningsmålingerne - være blevet landets største parti med næsten 30 procent af stemmerne, mens PP ville falde til cirka 20 procent.

Men alligevel nok til, at de to partier - ganske vist med Ciudadanos’ leder Albert Rivera som premierminister - kunne danne et flertal. Godt nok med et ryk mod midten i salen.

Umuligt havde det sikkert heller ikke været at samarbejde med Sánchez’ socialdemokratiske parti PSOE.

På én eller anden måde havde Rajoy heller ikke ville indse, hvor upopulær han var blevet. Det kunne han ellers have læst i den seneste meningsmåling, hvor 65 procent af de mennesker, der stemmer på PP ønskede, at han trak sig tilbage.

“Loven skal overholdes” hørte vi ham hele tiden sige under krisen i Catalonien, og mange betragtede ham som arrogant og uvillig til at ville forhandle. Måske havde han ret, men han manglede at udstråle lidt venlighed og villighed til bare et eller andet.

Den spanske los

I efteråret 2015 stillede Pedro Sánchez for første gang op som premierminister-kandidat for PSOE til valget den 20. december. Han rystede alle - og ikke mindst Rajoy - ved i en TV-debat mellem de to herrer, straks at betegne Rajoy som en utroværdig og korrupt herre, der ikke var værdig til at være regeringschef i Spanien.

At Sánchez havde en premierminister i maven blev tydeligt, da han i foråret 2016 forsøgte at blive indsat - men uden held og med en regeringskrise og et nyt valg den 26. juni til følge.

Endnu engang forsøgte han selv at blive indsat og blokerede for dannelsen af en regering. Det endte med at dele af hans eget parti stemte for, at Mariano Rajoy blev indsat.

Siden lykkedes det for Sánchez at blive genvalgt som generalsekretær i PSOE og komme tilbage til den plads i Kongressen, som han havde forladt i vrede.

Siden har der været mange smil og håndtryk mellem Sánchez og Rajoy. På overfladen i hvert tilfælde.

To spanske losser

Dommen i Gürtel-sagen, der gav 351 års fængsel til de anklagede fik Sánchez til igen at tage sit los-dress på, og det samme gjorde Rajoy

Husk at have lyd på din computer!

Rajoy var ikke klog nok til at undgå kampen, og det lykkedes for Sánchez at få nakket Rajoy og selv blive premierminister.

Hvordan det vil gå for Spanien med Sánchez som regeringschef vil kun fremtiden vise - og vi skal nok skrive om det!

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god Weekend.

Torben Wilkenschildt