Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kloakkens værste fjende

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, fre, 12/01/2018 - 09:38

Penge & Forbrug

MILJØ: Vildt, men sandt. Det, som de fleste tror, er god hygiejne, er snarere det modsatte.

Hver måned kyler vi 400 ton tamponer, kondomer, vat, renseservietter, papir og bleer i afløbene, som stopper til og må renses. 

Det koster årligt mange hundrede millioner euro.

Listen over affald, der ender i toilettet i stedet for i skraldespanden, er noget mere varieret, end man måske skulle tro. 

Det største problem er ikke længere vatpinde og papir, men vådservietter, som oprindeligt var tiltænkt babyhygiejne. 

I løbet af de seneste sidste fem år er vådservietter blevet hele familiens eje, og hovedparten ender i toilettet.

Kilometervis af tilstoppede rør og propper i kloakrørene på størrelse med flere personbiler giver myndighederne grå hår i hovedet. Læs mere her

Bliver ikke opløst

Der lanceres i øjeblikket kampagner over hele landet for at gøre forbrugerne opmærksomme på, at et toilet ikke er en skraldespand, og at dovenskab koster skatteyderne millioner ekstra om året.

De ekstra omkostninger ved rengøring og reparation af lækager og nedbrud er fem euro per indbygger eller omregnet svimlende 200 millioner om året.

Problemet med vådservietter er, at de ikke bliver opløst, da de er lavet af faste fibre modsat toiletpapir. Derfor samler de sig i klumper, der hober sig op i afløbet, så det stopper til.

Sagen bliver jo ikke bedre af, at flere producenter lancerer vådservietterne som ”biodegradables” - biologisk opløselige, selv om de ikke er det.

Se selv her:

en Videos

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.