En million befrier en jomfru

PrintPrint Share this
En næsten usandsynlig beretning...

Sydspaniens største pilgrimsfærd, 'Romeria del Rocio', får over en million mennesker til at valfarte til El Rocio i Huelva Provinsen i pinsen.

 

Tilgængelig for alle afhængig af de valgte oplevelser

 

Varmen får luften til at flimre. Det ophvirvlede støv fra hestene og de hestetrukne kærrer sætter sig i svælget som en tør hinde og forhindrer dig i at se mere en et par meter frem. Lyden fra de knirkende fælge blander sig med sang, taktfast klappen og det opmuntrende slagord ”Viva la Virgen, Viva el Rocio!

 

De kommer fra hele Spanien - her fra Ronda

 

Det er en lang tur

 

Her ligger El Rocio

Afstande til El Rocio fra: Huelva 66 km., Sevilla 81 km., Málaga 295 km. og Madrid 607 km. Klik her for at komme til interaktivt kort på ViaMichelin

 

Flere uger inden festlighederne sætter de pilgrimsfarende, 'los rocieros', kurs mod El Rocio. De vil alle deltage i hyldesten til den sagnomspundne Virgen del Rocio, 'morgenduggens jomfru', og vandrer eller kører dag og nat for at nå frem til målet i rette tid.

 

En imponerende kortege ankommer

 

Gennem tre dage, fra lørdag den 10. juni til mandag den 12. juni, er El Rocio centrum for den gigantiske religiøse folkefest, hvor Andaluserne viser deres festlige sind fra den bedste side.

 

Lange forberedelser

Pilgrimsfærden begynder med afgange fra broderskabernes hjembyer i så god tid, at medlemmerne og deres familie kan være fremme i El Rocio inden de tre festdage.

 

En smuk dekoreret kærre med en trone eller en jomfru-figur er den forreste del af kortegen. Bagefter vandrer broderskabets medlemmer med stokke og vandrestøvler.

 

Kolonnerne er et flot syn. Den består af okse- eller hestetrukne kærrer, ryttere til hest og pilgrimsfarende til fods. De sørger alle for at være klar til strabadserne og er iført let tøj eller farvestrålende flamenco-kjoler i dagtimerne. Om natten bliver det så udskiftet med trøjer og varme bukser. For temperaturen falder til cirka 10-12 grader på det tidspunkt.

 

Som en effekt af de moderne tider er der også traktorer med ladvogne. De har en dobbeltfunktion som transportmiddel for de broderskaber, der kommer langvejs fra. Men der er også plads på ladet til proviant, telte, tæpper og andre fornødenheder til den lange pilgrimsfærd.

 

Kortegerne skal undervejs krydse floder, passere gennem sandklitter og klare stejle bakker

 

En stor flod undervejs er nødvendig at passere på en pram

 

Desuden er vejguderne langt fra altid med de pilgrimsfarende. Udsigt til regnvejr og mudder tager ikke modet fra dem. Det styrker sammenholdet og giver nye venskaber.

 

Der er høj stemning under turen fra hjembyen til El Rocio

 

Broderskaber eksploderet

 

Den organiserede hyldest til 'la Virgen del Rocio' eller 'la Paloma Blanca, 'den hvide due', begyndte i midt i det 16. århundrede. Indbyggerne i Almonte startede omkring 1550 et broderskab, 'hermandad', med Rocio jomfruen som protektor.

Antallet af broderskaber er siden da skudt op som paddehatte. De ældste broderskaber stammer alle fra byer indenfor Huelva Provinsen, men i det 20. århundrede har steder som Málaga, Córdoba, Madrid, De Kanariske Øer og Barcelona også fået deres broderskaber.

Katolikker i udlandet har ligeledes meldt sig under fanerne. I lande som Belgien, Brasilien, Puerto Rico, Bolivien og Australien har de pilgrimsfarende startet broderskaber. Medlemmerne rejser hvert forår til Spanien og støder til et af de spanske broderskaber.


Langt om længe dukker målet op bag støvet. Synet af landsbyen Almonte giver de udmattede pilgrimsfarende nye kræfter til at tage den sidste bid fra Almonte til El Rocio på grænsen til vådområdet La Doñana.

 

Ankommet til El Rocio

Kirkens spejlbillede i søen er et fantastisk syn

 

Plan over El Rocio

 

Traditionelle ceremonier blandes med spontane indslag. De autentiske skikke med religiøse rødder mødes med indflydelse fra det 21. århundrede. En farverig, fornøjelig folkefest med plads til sang, dans og livsglæde.

 

En hyggekrog med Flamenco

 

Et farvestrålende syn...

 

En familie fra Córdoba

 

- Er livet ikke skønt?

 

 

Musikken udgør en stor del af de sociale fællesskaber

 

Glædestårer

Pinse lørdag begynder den første del af de officielle ceremonier. Hvert broderskab, i streng orden efter deres alder, passerer forbi kirken med Rocio-tronen.

 

Forrest i dette optog er broderskabernes karet, 'el simpecado' - 'den usyndede'.

 

I løbet af natten har medlemmerne fjernet støvet og pudset alle metalgenstande, så de blinker i solstrålerne. Medlemmerne viser stolte deres karet med jomfru-figuren og broderskabets banner frem.

 

 

Samme aften kl. 24 kører kareten fra det ældste broderskab rundt i El Rocio. Medlemmerne bruger fakler til lyse vejen op og beder en bøn til lyden af de ringende kirkeklokker. Et sanseligt øjeblik for alle.

 

Søndag

Dagen derpå, pinse søndag, er lige så følelsesladet. De mange tusinde pilgrimsfarende deltager i en gigantisk udendørs messe med biskopen af Huelva. Til højre stavene fra de forskellige broderskaber

 

 

Under den traditionelle tale takker biskoppen alle pilgrimsfarende for at være gået den lange vej til Almonte og El Rocio.

 

Et øjeblik, hvor de ømme fødder og vablerne mister deres betydning. Målet er nået, og det har været alle strabadserne værd.

 

Euforie

Natten mellem pinse søndag og mandag er pilgrimsfærdens ubetingede højdepunkt. Pladsen foran og inde i kirken fyldes til randen med mennesker. De kæmper alle for at komme så tæt på jomfruen som muligt.

 

Virgen del Rocio

 

Allerforrest står flere hunderede udvalgte, mandlige medlemmer af Almonte's broderskab.. De beskytter jomfruen bag et højt hegn og venter tålmodigt på det forløsende signal 'A la reja, a la reja' - til hegnet, til hegnet.

Der er ingen faste regler for, hvornår jomfruen bliver befriet. Menneskemængden venter i timevis med store forventninger og nervøsitet, mens de sender takkebudskaber for et helbredt familiemedlem eller et andet inderligt ønske, jomfruen har sørget for at gå i opfyldelse.

 

Se video om den hektiske befrielse...

 

Pludselig udbryder mængden i vild jubel. Befrierne, 'los almonteños', har fået signalet og kravler febrilsk over hegnet. De løfter tronen med jomfru-figuren op på deres skuldre og bærer hende rundt i menneskemængden.

Et ærefuldt hverv, men også en klaustrofobisk oplevelse. Alle pilgrimsfarende ønsker at komme så tæt på tronen som muligt og berøre jomfruen.

Nogle løfter deres små børn eller babyer op i luften. De skal også møde jomfruen, for hun er den bedste til at få deres ønsker indfriet.

 

Tronen bæres rundt i gaderne i timevis. Foran hvert broderskabs hus stiller tronebærerne tronen, mens præsten fra Almonte velsigner alle medlemmer og de omkringstående

 

Under hele turen er scener med religiøs ekstase et vanligt syn. De pilgrimsfarende har forskellige grunde til at føle sig bevægede og takker jomfruen med spontane tilråb.

Når alle broderskaber har modtaget deres velsignelse, bærer 'los almonteños' jomfruen tilbage til kirkepladsen. Atter stimer flere tusinde mennesker sig sammen og får det sidste glimt af jomfruen, inden hun bæres ind i kirken og tålmodigt venter på befrielsen næste pinse.
 


På gensyn

Folkemængden spreder sig langsomt. Det er nu tid til at rejse hjem

 

Godt klatøjede og udmattede forlader de pilgrimsfarende El Rocio.

Med hjem har de tusindvis af indtryk fra en uforglemmelig oplevelse. Og begynder allerede nu at tale om pilgrimsfærden næste år. For den giver så stor glæde, at de naturligvis vender tilbage. Igen og igen.

 

Så er det tid til en Tuborg...

 

Hvad med dig. Vil du også møde morgenduggens jomfru i pinsen eller foretrækker du at gøre det på et mere fredeligt tidspunkt? Du bestemmer selv, for det er altid en fornøjelse at besøge stedet.
 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque