Til fest med vin, vand og vikinger!

PrintPrint Share this
Sværdet svinger, blodet flyder og kampen om det forjættede land er i fuld gang.

200 langhårede, kampberedte vikinger går i dag i land ved Catoira i det nordvestlige Spanien. Sværdet svinger, blodet flyder og kampen om det forjættede land er i fuld gang.

 

Tilgængelig for alle

 

Grrrrrrrrrrrrrrrrrrrr...

 

Det er – næsten - som at blive sat 1.000 år tilbage i tiden, når de fire imponerende vikingeskibe gør deres indtog.

 

Et af de imponerende vikingeskibe

 

Invasionen af de krigeriske vikinger sker ved middagstid ved foden af Torres do Oeste og broen, der forbinder Catoira med Rianxo. Der står mange tusinde personer klar til at opleve de blodige slag fra første parket. Minder fra dengang vikingerne fra nord hærgede og plyndrede på den nordvestlige del af den iberiske halvø.

 

På vej til at erobre

 

Man kan godt trænge til et bad efter en invation

 

Men bare rolig – det er ikke rigtigt blod, der drypper ned over ansigtet, men vin, og der er smil på læberne, når deltagerne i den årlige vikinge-fest opfører kampen mellem de lokale og de grusomme mænd fra nord.

 

En vikinge-kvinde leder slagets gang her

 

Spillet om angrebet på Catoira er blevet opført lige siden 1960 og tiltrækker på gode år – det vil sige når vejret er godt – op til 50.000 besøgende.

 

"Blodet" flyder

 

Festlighederne starter allerede klokken ti med folkedans i gaderne, der er Middelalder-marked og så dagens højdepunkt klokken 13: Fremstillingen af vikingeinvasionen.

 

Hecho!

 

Vikinger går ikke op i at være tørskoede

 

Danske vikinger blandt de allerførste

Haps - nu tager vi jeres land

 

De første vikinger, der dukkede op langs de galiciske kyster, daterer til det 7. og 8. århundrede, hvor mange kystbyer i Norden rådede over en større krigs- og handelsflåde.

 

Der blev sendt store vikingeskibe af sted til Atlanterhavskysten for at plyndre i Frankrig og Galicien, der dengang blev kaldt for ”Jakobsland” - Tierra de Santiago.

 

Kampen udspiller sig igen og igen hvert år

 

De første skriverier om vikingernes hærgen i Galicien er fra august 844, da det lykkedes en gruppe danske vikinger at nå frem til Atlanterhavs-kysterne.

 

Skibene havde god vind i sejlene og trængte helt op gennem Río Garona, hvor de plyndrede flere landsbyer, inden de blev stoppet af tropper ved Farum Brecantium, det vil sige ved La Torre de Hércules i La Coruña.

 

Området blev af de danske vikinger kaldt for Far.

 

Fra Galicien fortsatte de danske vikinger deres hærgen ned til Lissabon, og da de havde fået, hvad de var kommet efter, vendte de igen snuden mod de danske farvande.

 

Bølge af togter

De irriterende skandinaver blev ved at komme forbi

 

Få år efter nemlig i 858 kom en ny bølge af vikinger ind til de galiciske kyster. Denne gang var der omkring 100 krigsskibe, som først var på plyndringstogt langs de franske kyster, hvorefter de så til sidst nåede ned til Spanien.

 

Da de nåede frem til Ría de Arosa gik de i land og erobrede hovedstaden Santiago de Compostela. Byens indbyggere fik tilbud om at betale en afgift til vikingernes ledere mod at undgå at blive plyndret, som sådan en slags mafia-metode.

 

Men freden varede ikke længe...

 

Det kan være svært at holde grimassen, og det er da også én stor fest

 

De griske vikinger stod ikke tilbage for at overfalde og stjæle fra byens lokale, og på et tidspunkt blev det for meget. Den daværende Grev Pedro rejste en hær, og gik velforberedt til angreb på fjenden.

 

Det lykkedes den spanske hær at ødelægge 38 vikingeskibe, og de overlevende flygtede ned til de sydlige egne, hvorunder de plyndrede de landsbyer, de kom igennem.

 

I 951 dukkede de irriterende vikinger op igen, og atter gik de i gang med at røve og plyndre, hvor end de kom frem. De spanske styrker besluttede derfor at beskytte byerne med fæstninger og oprette et værn bestående af en kampklar hær. Klar til at forsvarede området mod indtrængen ude fra.

 

Lidt ildspyning hjælper til med at røve og plyndre...

 

I 968 var den 2. Hertug af Normandiet truet af et angreb fra den franske hær. Han besluttede at bede om hjælp fra de danske og norske vikinger, som sendte en stor styrke af sted for at støtte deres ”kollega”.

 

Det lykkedes vikingerne at slå den franske konge og som tak for hjælpen tilbød hertugen de skandinaviske krigere, at de kunne slå sig ned i området.

 

Men venskabet holdt ikke længe, og hertugen foreslog efter kort tid, at de krigeriske nordboere slog sig sammen med andre krigere i et nyt togt mod de galiciske kyster.

 

De sidste vikingeplyndringer menes at have fundet sted i år 1.000

Det nye årtusind blev starten på en anden slags invasion: Pilgrimsruten, El Camino de Santiago, som i år 1100 havde deltagelse af de første skandinaver deriblandt den norske Kong Sigurd.

 

Kommentarer

Det er altid som dansker interessant at høre om vikingerne, men det er ikke sjovt at se historieforfalskninger som de viste fotos af vikinger. Der var ikke horn på vikingernes hjælme. Det kunne jeg ønske, at en eller anden ville belære de involverede iscenesættere om.
Med venlig hilsen

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque