Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Futter hus af i selvtægtsrus

Skrevet af , tir, 08/07/2014 - 01:00

Krimi og katastrofe


Borgere var trætte af tyverier og røverier i nabolaget, og de var sikre på, hvilke personer der stod bag. Hvad gør man så? Man tropper da f...

Borgere var trætte af tyverier og røverier i nabolaget, og de var sikre på, hvilke personer der stod bag. Hvad gør man så? Man tropper da flere hundrede mennesker op og ryger dem ud - bogstaveligt talt!

 

Boligen her brændte voldsomt

 

I byen Estepa 100 kilometer fra Sevilla var borgerne trætte af de røverier, der havde hærget nabolaget i flere måneder. De organiserede derfor en protest sidste lørdag. 400 mennesker deltog og marchede mod de formodede gerningsmænds huse.

 

"Røverne" var en familieklan kendt som Los Chorizos, som består af to sigøjnerfamilier. To af deres huse blev sat i brand og de mange borgere, der deltog i protesten, raserede øvrige tre hjem, hvor de to tilhørte familieklanen.

 

Guardia Civil var nødt til at være til stede i nabolaget det meste af dagen for at dæmpe den hadske stemning.

 

Selvtægt kommer efter tyveribølge

Der har i de seneste måneder været en bølge af tyverier og røverier i byen med omkring 13.000 indbyggere. Det er både private hjem og butikker, der har været udsat for forbrydelserne.

 

Det har resulteret i konflikten mellem familieklanen og de øvrige borgere.

 

- Det var ikke en konflikt på grund af race. Sigøjnerne er integreret godt i samfundet, selvom en gruppe af dem er dedikeret til tyveri, siger byens borgmester Miguel Fernández Baena til El País.

 

Begge sigøjnerfamilier ringede til 112 og klagede over, at folk trængte ind i deres hjem og råbte ad dem.

 

Rådhuset i byen har udstedt en opfordring til borgerne om ikke at ty til selvtægt og lade politiet klare arbejdet.

 

Se nyhedsudsendelse om hændelsen (spansk):

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.