Frække aber, Fish&Chips og britiske varer i et snuptag

Der er sket noget i de 57 år, der er gået, siden Torben første gang besøgte Spanien  i 1972.

Dengang var det must, at man skulle køre til La Línea de la Concepción og se grænsehegnet ‘La Verja’, som General Franco havde ladet opføre i juni 1969. Hegnet forhindrede enhver passage mellem Gibraltar og Spanien i 13 år. Hundredvis, der arbejdede i Spanien, stod pludselig uden arbejde, og familier, der boede på begge sider af grænsehegnet, blev forhindret i at se hinanden.

Sidenhen har Torben ved mange lejligheder besøgt Gibraltar både for at købe billige smøger og elektronik, blive bestjålet af aber og nyde det særlige miljø i Main Street og de omkringliggende gader.

Livlige Main Street

Men hvert besøg har været med besvær, lange køer og ventetider på grund af grænsekontrollen og Gibraltars og Spaniens gensidige chikanerier.

Det skulle blive slut meget snart. Læs her om den historiske aftale HER.

Få flere detaljer om den nye aftale nederst i artiklen.

Besværligheder og ballade

Grænseovergangen mellem spanske La Línea  de la Concepción og The Rock har altid budt på bøvl. I 2013 fik det endda biskoppen på Gibraltar og ærkebiskoppen i La Línea til at indkalde til fællesbøn for at bede for, at de lange køer ved grænseovergangen forsvandt.

Men lige lidt hjalp det.

Hvem har ikke prøvet at stå i laaaange køer, for at få lov til at kryse grænsen ind til Gibraltar, bare fordi nogle emsige grænsevagter lige skulle spille lidt med musklerne?

Kø, kø, køøø

Og i tiden efter Brexit har de mange pendleres og turisters værste frygt vist sig at være velbegrundet. Igen og igen er det meldt om lange køer ved grænseovergangen, og flere med bolig i Spanien, der er fløjet til Gibraltar fra en britisk lufthavn, oplever at blive afvist med et stort og rungende ‘NO’.

Mange meldinger lød på, at folk pludselig måtte rejse med skødet i kufferten som bevis på, at de havde gyldig grund til at komme ind i Spanien, mens andre, der blot skulle besøge familie, blandt andet måtte have en skriftlig invitation som bevis. Men al mulig dokumentation til trods oplevede nogle alligevel at blive afvist.

Det har virket lidt som om, det var afhængig af, hvem der lige var på arbejde, hvordan den politiske situation var lige den dag, eller hvordan stemningen var på havet.

I farvandet ud for Gibraltar har der nemlig også været ballade med mange konflikter og provokationer fra begge landes side.

Er der en voksen til stede, får man næsten lyst til at sige!

Den spøjse grænseovergang ved 'The Rock', hvor biler og fodgængere har ubetinget vigepligt ... for fly!

Detaljerne om aftalen

Den netop indgåede aftale bygger videre på den, der blev indgået den 31. december 2020. Den fastlagde behovet for at skabe en ny relation med Gibraltar efter Storbritanniens udtræden af Den Europæiske Union, og den indebar anvendelsen af Schengen-traktaten på klippen samt spørgsmål om europæisk grænsekontrol. Begge betingelser er endelig opfyldt.

Blandt de mest bemærkelsesværdige punkter i dokumentet, der endnu skal ratificeres, er fjernelsen af grænsehegnet – det historiske skel, der markerede adskillelsen mellem Gibraltar og det spanske område, og som udenrigsminister José Manuel Albares betegner som "det sidste mur på det europæiske kontinent". Men andre vigtige punkter omfatter oprettelsen af "dobbeltkontroller ved grænsen", forpligtelser til lige vilkår vedrørende statsstøtte, beskatning, arbejde og bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

Fjernelsen af Grænsehegnet, der adskilte klippen fra La Línea de la Concepción, udgør en hidtil uset strukturel ændring i dynamikken i Gibraltar-regionen. For det første vil afskaffelsen af de fysiske kontroller tillade, at tusindvis af mennesker  og varer dagligt kan passere grænsen uden forstyrrelser.

Ifølge Albares vil dette lette transit for de 15.000 mennesker, der dagligt bevæger sig mellem de to områder, og for de 300.000 andalusere i regionen.

Ligeledes er der for hyppigt overførte  varer som tobak blevet etableret en aftale om principperne for indirekte skatter, der vil gælde i Gibraltar, hvilket vil undgå prisforskelle.

På den anden side betyder denne åbning en omvæltning af den hidtidige grænseovervågning og -administration, som nu vil udvikles i form af dobbeltkontroller udelukkende ved Gibraltars havn og lufthavn. Her vil britiske og gibraltarske myndigheder, i samordning med spanske og europæiske, være ansvarlige for at gennemføre integrerede kontroller, der overholder reglerne for både Schengen-området og Storbritannien.

For Den Europæiske Union vil Schengen-kontrollerne blive udført af Spanien, hvilket forstærker dens rolle som medlemsstat ansvarlig for overholdelsen af fællesskabsreglerne på et område, der ikke tilhører EU. På den britiske side vil Gibraltar fortsat håndtere sine egne immigrationskontroller og derved bevare sin operationelle autonomi.

Den mest umiddelbare konsekvens af dette nye regime vil derfor være transformationen af den nuværende grænse til et simpelt passagested uden rutinemæssig overvågning, hvilket også vil reducere de historiske spændinger og bidrage til en større social og økonomisk integration på begge sider af landtangen.

Hvornår træder aftalen så i kraft?

Aftalen er allerede indgået, men skal endnu formaliseres i en lovtekst og ratificeres af parterne. 

I mellemtiden vil den nuværende overgangsordning fortsat gælde.

Snart bliver det let at komme en tur hen til de frække berberaber, der oprindeligt kommer fra Marokko

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Kathrine Hesner & Torben Wilkenschildt

 

EKSTRA: Kampen om Grænsehegnet

Forløbet fra Francos grænselukning i 1969

Franco reagerede på en folkeafstemning i Gibraltar i 1967, hvor 99,6 procent af befolkningen stemte for fortsat britisk tilhørsforhold. Franco så afstemningen som en provokation og et brud på Utrecht-traktaten fra 1713, der ganske vist overdrog Gibraltar til Storbritannien, men med en tilbagekøbsklausul til Spanien. Med grænselukningen ønskede Franco at isolere Gibraltar økonomisk og presse Storbritannien til forhandlinger om spansk suverænitet.

Grænselukningen betød straks, 10.000 spanske arbejdere mistede deres job i Gibraltar og - hvis de ikke fik job i Spanien - måtte søge arbejde i andre europæiske lande.

Grænsens lukning adskilte familier, hvor medlemmer boede på hver side. Kommunikation foregik kun via råb gennem grænsehegnet om søndagen eller via radio.

Gibraltar kom til at lide af mangel på mad, medicin og selv ilt til hospitaler. Byens beboere måtte feje gaderne selv for at holde byen ren.

Den 13-årige lukning (1969-1982)

Gibraltar udviklede en selvstændig økonomi baseret på finanssektoren, skibsfart og turisme, hvilket reducerede afhængigheden af Spanien.

Gibraltariske familier som Eustaquia Aquilina og hendes bror Manuel Márquez blev symboler på den menneskelige pris. Manuel blev arresteret i 1978, da han kravlede over hegnet for at deltage i sin fars begravelse i Spanien.

Der var en politisk fasthed, for ingen politisk bevægelse i Gibraltar støttede en forening med Spanien. I stedet vedtog Gibraltars parlament en erklæring om enighed i 2000, der understregede retten til selvbestemmelse.

Genåbning og diplomatisk tøven (1982-2000)

Grænsen genåbnes delvist i 1982 efter Francos død (1975) og Spaniens demokratisering, men fuld genåbning sker først i 1985 med Spaniens EU-medlemskab.

Trilaterale forhandlinger: Fra 2004 dannede Spanien, Storbritannien og Gibraltar en dialogplatform, men denne kollapsede i 2010 på grund af spansk modstand mod Gibraltars deltagelse.

Vigtige afgørende begivenheder i det 21. århundrede

Fælles suverænitetsforslag (2002): Storbritannien og Spanien foreslog fælles suverænitet, men 98 procent af gibraltarianerne afviste det i en folkeafstemning.

Ved forfatningsreformen i 2006 fik Gibraltar større selvstyre, hvilket Storbritannien betragtede som "afkolonisering". Spanien afviste dette og insisterede på, at Gibraltar forblev en koloni.

FN's position: Gibraltar er fortsat på FN's liste over ikke-selvstyrende territorier, hovedsageligt på grund af spansk modstand.

Brexit og den nylige aftale (2016-2025)

Brexit-udfordringer: Gibraltar's indlejring i EU (via Storbritannien) ophørte i 2020. Grænsekontroller truede med at genoprette barrierer, hvilket vækkede frygt for en "ny 1969" blandt beboerene.

Aftale i princippet (2025): Den nylige aftale mellem Spanien, Storbritannien, Gibraltar og EU sigter på:

• Åbne grænser: Bevare Schengen-områdets principper med grænsekontrollen.
• Fælles brug af lufthavnen: Spanien accepterer Gibraltars lufthavn som international grænseovergang.
• Suverænitetsgaranti: Storbritannien bevarer suveræniteten, mens Gibraltar får tættere bånd til EU.

Francos lukning i 1969 var et forsøg på at bruge økonomisk krigsførelse for at tvinge Gibraltar under spansk kontrol, men den slog fejl og styrkede i stedet gibraltarianernes britiske identitet. Den nylige aftale markerer et pragmatisk kompromis, hvor Spanien accepterer Gibraltars særstatus for at sikre grænsefrihed, mens Storbritannien bevarer suveræniteten. Gibraltars historie viser, at lokalbefolkningens vilje har været afgørende – en faktor der også formede den nye aftale.