Spaniens smukke sydskørter

PrintPrint Share this
Else Byskov tager dig igen med på en skøn tur

Tag turen til Capileira i Sierra Nevadas solbeskinnede sydside og glæd dig til denne perle af en vandretur. Sådan lyder opfordringen fra Else Byskov, der før har taget vores læsere med på tur.

 

Tilgængelig for dig med bentøjet i orden

 

Af Else Byskov, foto af Kristian Dam og Else Byskov

 

 

Capileira er sammen med Bubión og Pampaneira en af de øverste af de små attraktive bjergbyer i Las Alpujarras i Granada Provinsen og ligger meget dramatisk lige på kanten af floden Poqueiras stejle kløft. Byen ligger i 1.500 meters højde, og heroppe er det køligere end nede ved kysten.

 

Uregerlig og oprørsk

Tage over Capileira

 

Naturen omkring Capileira er helt storslået, og denne gang skal vi ud på en af Las Alpujarras allerfineste vandreture. Vi starter i byen og slår så et slag ind omkring den vilde kløft ved floden Poqueira. Vandreturen er smuk og varieret, og livet i bjergbyen er charmerende og anderledes end nede på kysten.

 

 

Araberne anlagde masser af vandingskanaler på Poqueiras stejle sider

 

På stien imod La Cebadilla – bemærk sne i juni

 

Capileira er anlagt på ”et hjørne”

 

Stien passerer forbi adskillige ”eras” – tærskepladser

 

Las Alpujarras er navnet på det område, der ligger på Sierra Nevadas sydskråning. Det mærkelige navn stammer fra arabisk og betyder noget i retning af ”uregerlig og oprørsk”. Navnet refererer til tiden efter, at det sidste muslimske kalifat på den iberiske halvø faldt i 1492, hvorefter man i en tid herefter tillod at maurerne slog sig ned og blev boende her i stedet for at gå i eksil.

 

Men i 1568 gjorde maurerne i området oprør mod de kristne, og så var det slut med tålmodigheden. Maurerne blev smidt ud af Spanien, og det er dette oprør, der har givet navn til området: Las Alpujarras – de uregerlige og oprørske.

 

Skylder dig selv et besøg her

Charmerende omgivelser på Sierra Nevadas sydside

 

I dag hersker der lutter fred og idyl på sydsiden af Spaniens høje sneklædte bjergtop, og det hele er så forskelligt fra kysten, at man skylder sig selv et besøg deroppe.

 

Bjergluften er frisk og klar, husenes arkitektur er helt anderledes, da den er identisk med den, Berberne fra Marokko brugte. Og plantevæksten er, som vi kender den fra Danmark. Der ligger små klatter af sne det meste af året, og vandet i de floder, der med stor kraft bruser ned ad bjergsiderne, er iskoldt.

 

Læs mere om Capileira her

 

Maurerne stod for vandforsyning og handel

En meget skøn og varieret vandretur på cirka otte kilometer starter i Capileira, og man kan finde skilte i byen, der viser hen til starten af turen, som bliver kaldt: La Cebadilla.

 

Navnet henviser til en lille bosættelse, der opstod i forbindelse med opførelse af et elværk til udnyttelse af Poqueira-flodens brusende vand. Elværket ligger tre til fire kilometer nord for Capileira, og en fin gammel sti fører ind til det.

 

Turen er en rundtur, og stien går nordpå fra Capileira langs med Poqueiras dramatiske slugt – først på østsiden og derefter på vestsiden. Stien er fint afmærket med hvid–gule striber, så der er ikke meget at tage fejl af. I starten går det opad et par hundrede højdemeter, og på et tidspunkt rammer stien en af de fine gamle vandingskanaler; en ”acequia”, som araberne byggede.

 

Der blev tærsket på kanten af Poqueira

 

Vandet kommer iskold direkte fra sneen i højderne

 

En nedlagt kirke i den forladte flække La Cebadilla

 

En gave, man passer på

Poqueiras kløft. Herfra går det opad

 

Fred og idyl på bjergskråningen

 

Araberne havde tradition for at bygge vandingssystemer, måske fordi de oprindeligt kom fra ørkenen, hvor vand var en gave, man skulle tage vare på. De byggede ganske mange vandingskanaler på begge sider af Poqueira og lagde dermed grundlaget for hele områdets økonomi: produktion af hvede, byg og kartofler.

 

Vandingskanalerne fungerer stadig den dag i dag, så der er god grund til at sende de gamle bygherrer en venlig tanke, når man ser vandet løbe raskt og frisk ned mod markerne længere nede.

 

 

Fra stien er der en storslået udsigt

 

Capileira med Sierra de Contraviesa i baggrunden

 

En "acequia" - der stammer fra maurernes vandingskanaler

 

Herlig sti gennem landskabet

 

Stien følger floder og små bække

 

Broen Buchite fører over Poquiera

 

Venlige tanker var ikke ligefrem det, der herskede, da man henrettede nogle og smed resten af muslimerne ud af Spanien i 1568, og der var derfor brug for nogen, der kendte til, hvorledes vandingssystemerne fungerede. Man lod derfor en enkelt arabisk familie blive tilbage i hver landsby, så den livsvigtige viden ikke gik tabt.

 

Købte "venner" nordfra

Men ud over vandingsproblemet, var der et helt andet problem. Området var nemlig på det nærmeste blevet affolket, og de, der var tilbage, havde ikke megen tradition for handel og opdyrkning af jorden. Lokalregeringen i Granada inviterede derfor folk fra Galicien til at flytte til Las Alpujarras - kvit og frit – med hus, jord og hele piv-tøjet.

 

Det gjorde de så, og det er herfra de mange galicisk klingende stedbetegnelser stammer fra som Capileira, Pampaneira og Poqueira, der typisk for egnen ender på –eira:

 

Kølige sydskørter

Stien går op ad bjerget mod Mulhacén, der med sine 3.483 meter er det højeste bjerg på den iberiske halvø.

 

I Mulhacens sydskørter ligger der altid klatter af sne og gemmer sig, så det er et fantastisk syn at gå i en kløft med sneen lige for næsen, de fine gamle ”eras” (tærskepladser, red.) på venstre hånd og en smuk fyr-bevoksning på højre hånd.

 

Snart begynder stien at gå nedad, og vi får La Cebadilla i sigte. Det første, man ser, er den forladte kirke og de få bygninger, der husede de omkring 50 ansatte på elværket, da det blev bygget i 1950'erne. Elværket ligger der, hvor de to floder Naute og Toril løber sammen til floden Poqueira, og derfor har den meget stor kraft præcis her.

 

La Cebadilla er i dag forladt, men elværket fungerer stadig, omend fuldautomatisk og ubemandet.

 

 

Her er der ikke noget at tage fejl af: Mod Cebadilla

 

Her kan man tage en iskold dukkert - eller bare nyde synet

 

Vandet kommer direkte fra bjergtoppene

 

Det står ikke helt klart om Else bare vasker hænder...

 

Forladte gårde uden veje

Vores sti krydser floden og går tilbage mod Capileira på vestsiden af kløften, men hvis du vil videre op mod Mulhacens imponerende bjergtop, går der en smuk sti langs med Naute-flodens bred. Stien fører op til refugiet Poqueira, som ligger i 2.500 meters højde, hvorfra man kan foretage adskillige vandreture på Spaniens høje tinder.

 

Men nu går det sydover ad en gammel muldyr-sti, der atter går langs kløften forbi adskillige forladte små-gårde, for hvem gider i dag bo i en ejendom, man kun kan komme til med muldyr eller til fods?

 

Det er en utroligt smuk, jævn og spændende sti. På et tidspunkt går stien dog nedad mod den smukke bro over Poquiera. Her kan man passende spise sin madpakke og tage en iskold dukkert, for det er det eneste sted, hvor man kommer helt tæt på vandet.

 

Fra den smukke bro går stien opad imod Capileira, og her må du forberede sig på flere højdemeter. Det hele bliver til gengæld belønnet med en meget smuk udsigt ud over dalen og Sierra de Contraviesa på den anden side.

 

Efter godt tre timer - inklusive pauser - er vi tilbage i Capileira, og her skal du naturligvis ikke snyde dig selv for en charmerende slentretur igennem de smukke gader med de karakteristiske hvide huse. I gamle dage havde man stald i underetagen og bolig på første salen ovenpå varmen (og lugten!) fra dyrene.

 

Charmerende gademiljø

Smuk, hvid landsbykirke

 

Man kan drikke vandet i fontænen

 

Las Alpurras er kendt for sit flettede håndkunstværk

 

Tid til en slapper ved et smukt dekoreret bord

 

Overnatning med udsigt

Hvis du skulle få lyst til at overnatte i byen, kan vi anbefale det lille ydmyge, rurale hostal Atalaya, som ligger på højre hånd, lige når man kører ind til byen, og som har en flot udsigt fra værelserne ned over dalen. Et dobbeltværelse med udsigt koster 35 €. Se mere her

 

For os var det ”tea time” efter vandreturen, så vi drog hen til Bubion, hvor der i den vestlige ende af byen findes et fint te-hus lige ved hovedvejen. Her fik vi te og kager i stor stil, så hvad mere kan man forlange?

 

Videre ud på nye eventyr...

 

Få fod på Andalusien

Læs mere om vandreture i den Sydspanske natur i bogen 'Fod på Andalusien' af Else Byskov, Cand.mag. i spansk og engelsk fra Århus Universitet. 232 sider med beskrivelse af 40 ture med vandreforslag. Køb den i Vitamina i Centro Idea og hos Annis Vitalshop, eller køb den på nettet fra saxo.com til 249 kr.

 

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque