Landsbyhygge og storslået natur

PrintPrint Share this
WEEKEND: Ny tur i det andalusiske, hvor Else Byskov tager dig med til en rigtig lille perle af en landsby.

Fine landskaber, små ruter og en skøn by med meget fint hostal. Else Byskov anbefaler på det varmeste, at du lægger vejen forbi denne lille andalusiske perle.

 

Tilgængelig for dig med bentøjet i orden

 

Jimena de la Frontera ligger på 'El Campo de Gibraltar', og det er en skøn by, der emmer af historie og charme. Byen ligger meget smukt på skråningen af et bjerg, og helt oppe troner den fine borg, der blev grundlagt helt tilbage i fønikernes tid.

 

Af Else Byskov – redigeret af Spanien i Dag

 

Her ligger Jimena de la Frontera. Klik her for at komme til interaktivt kort på ViaMichelin

 

Grænseløs skønhed

Oppe fra borgen kan man mod syd dels se Gibraltar-klippen cirka 40 kilometer væk og dels Rifbjergene i Marokko, og det er et fascinerende syn. Bløde bakker omgiver byen, og ind imellem ligger der skønne appelsinlunde. Det hele emmer af idyl, så det kan derfor være svært at forestille sig, at området i flere hundrede år var præget af en krig, der bølgede frem og tilbage over landskabet.

 

Engang lå 'la frontera', grænsen, mellem de kristne og de arabiske besiddelser nemlig her, og der var sjældent fred og ro. I dag er der stadig en hel del byer i området, der hedder 'de la frontera' til 'efternavn', og det kan synes besynderligt, at det navn stadig hænger ved mere end 500 år efter, at det arabiske herredømme ophørte.

 

Jimena de la Frontera

 

Uanset hvad, er Jimena et besøg værd. Byen huser også et helt specielt hostal 'El Anon' samt muligheder for forrygende vandreture i 'El parque natural de los Alcornocales' og langs med floden 'Hozgarganta', så - ja - det er jo bare om at komme af sted.

 

Udsigt fra Hostal El Anon over byen og det flotte landskab

 

Idyl for alle pengene

Hostal El Anon er et kapitel for sig og er i sig selv grund nok til at tage en tur til Jimena, for det er et helt specielt, hyggeligt og charmerende hostal, der er drevet af en amerikansk dame, Suzana Odell, der har udpræget sans for detaljer.

 

Hostallet har eksisteret i over 20 år, og Suzana har med tiden opkøbt flere huse i den gamle bydel udvidet sit hostal. I dag består det af 12 værelser, en skøn restaurant, en helt speciel bar, en fantastisk tagterrasse, hvor man kan spise, et lækkert pool-område samt et godt køkken.

 

En pool med udsigt

 

Et dobbeltværelse koster 60 euro. Vælger du at få morgenmad på stedet, står Suzana selv og presser frisk appelsinjuice til gæsterne. Værelserne er rustikke og hyggelige. De ligger ud til skønne patioer fyldt med blomster - ja, der er idyl for alle pengene på Hostal El Anon. Og så spiser man rigtigt godt i restauranten.

 

Et af de hyggelige værelser på hostallet

 

Morgen-, middag- og aftensmad på terassen - naturligvis!

 

Tid til ture

Du starter naturligvis med at vandre lidt rundt i den gamle by for at nyde synet af de stejle gader og de fine gamle huse.

 

På byens centrale plads kan du beundre udsigten ned mod Gibraltar-klippen, som skimtes i det fjerne. Dernæst kan du bese det sjove tårn, der står midt på pladsen. Det er også fra pladsen, at den første af vores to spændende vandreture starter.

 

En af byens stejle gader

 

Den første tur tager os ud af byen i nordlig retning, da vi går op ad gaden til højre for pladsen. På vejen op passerer vi på højre hånd et ret nyt hostal 'Casa Henrietta', som er indrettet i en gammel lægebolig, og som har meget fine værelser med udsigt ud over sletten mod nord. Her koster et værelse 65 euro med morgenmad, og det er et fint alternativ, hvis El Anon skulle være fyldt.

 

Olof Palmes plads

 

Lidt efter passerer vi Olof Palmes-plads, som i skulpturel form viser en kopi af de hulemalerier, der er fundet i 'La Cueva de Laja Alta' tæt ved Jimena, og som vidner om, at der har boet mennesker langs Hozgarganta-floden siden tidernes morgen. Det er i sandhed et historisk landskab, vi her besøger.

 

Vi følger nu blot skiltene mod campingpladsen ud af byen og passerer snart den fine campingplads, der ligger tæt ved floden. Vi fortsætter lige ud, indtil vi kommer til en vejgaffel, hvor der står et stort skilt med 'Sendero Vereda Ubrique – Las Asomadillas'.

 

Skilt: Sendero Río Hozgarganta

 

Her skal vi lige ud ad en sti, der går opad og som er brostenbelagt. Vi stiger op en god halv time, indtil vi kommer til en grusvej. Her skal vi til højre, og lige derefter skal vi ind gennem en låge på venstre hånd. Vi kan ane stien, som går opad en kort stund indtil et skilt, hvor der står Sendero til venstre og Ubrique lige ud.

 

Hyggelig brostenbelagt sti

 

Vi tager stien til venstre og går nu igennem en skyggefuld lund med fine gamle fyrretræer 'piñoneros', hvilket vil sige, at det er den slags, der giver pinjekerner.

 

På venstre hånd har vi en aldeles bedårende udsigt ned mod Jimena, de bløde bakker, floden og Gibraltar i det fjerne. På stien ser vi af og til nogle grønne pile, der er malet på stenene, og dem skal vi følge. På et tidspunkt viser en grøn pil skarpt til venstre, og nu følger vi vejen nedad mod 'El Mirador del Las Asomadillas'.

 

En gruppe vandrere benytter miradoren

 

Miradoren er en trækonstruktion, som man kravler op i, og derfra har man et fint overblik over floden Hozgargantas løb og hele det fantastiske landskab. Fra miradoren følger vi blot stien nedad, og inden længe kommer man til en asfalteret vej. Den fører tilbage til Jimena, men vi krydser vejen og følger i stedet en sti, der går nedad mod floden.

 

Den fantastiske flod

 

Det var vores plan at krydse floden og vandre tilbage til Jimena på den modsatte flodbred, men da vi kommer til floden, ser vi til vores ærgrelse, at den eneste måde at krydse floden er ved at svømme over. En del af de fine 'stepsten', der for nogle år siden blev anlagt, er blevet revet væk af den brusende strøm og lige meget, hvor meget vi leder efter et vadested, finder vi det ikke. Det er i baljen eller vende om.

 

Beskæmmede vender vi om og kravler op ad flodsiden igen, til vi kommer til asfaltvejen. Men nu går det lystigt tilbage mod Jimena efter denne smukke tur på små ti kilometer.

Bemærk 'vejviser-stenen'

 

Efter et lille hvil er det nu borgen, der skal kigges på, og da den ligger lige ovenfor hostallet, er det kun en mindre udflugt. Jimenas turistkontor ligger i en nedlagt kirke, som er bygget på det sted, hvor byens moské lå, da den var under arabisk herredømme.

 

Vi håber naturligvis, at turistkontoret er åbent, så vi kan se kirkerummet. Men ak – kontoret er lukket, og der er ingen informationer om, hvornår det er åbent.

 

På vej over broen - borgen kan lige anes herfra

 

Vi fortsætter op mod borgen og går ind gennem den gamle port. Porten er bygget i arabisk stil, men borgen er faktisk grundlagt af fønikerne og senere overtaget af romerne. Dengang hed den Jimena Oba.

 

Man har fundet romerske mønter præget i Oba, og på borgen findes der masser af sten med romerske inskriptioner. En af disse sten har araberne anvendt, da de byggede porten, så på portens venstre side kan man et stykke oppe se en stor sten med romersk skrift – stenen er vendt, så bogstaverne står på hovedet. Et pudsigt syn.

 

Den smukke og charmerende borg

 

På borgen kan man se det gamle tårn med de omkringliggende ruiner samt de stadig delvist intakte vandreservoirer – 'las cisternas'. Der findes rester af en stor døbefont fra det 10. århundrede 'El Baño de la Reina Mora', og byens kirkegård ligger også heroppe på toppen i den modsatte ende af borgen.

 

Udsigten fra borgen

 

Det flotteste ved borgen er utvivlsomt udsigten, og da det nu er hen under aften og ret klart, kan man tydeligt se Gibraltar-klippen og bagved konturerne af Rifbjergene i Marokko. Et fortryllende syn.

 

Nu venter et skønt måltid på Hostal El Anon og et tiltrængt hvil efter dagens oplevelser.

 

Kryds, kugler og kanoner

Næste dag skal vi ned og gå langs med floden, og vi tager blot stien ned mod floden lige neden for hostallet og drejer til højre i det første kryds.

 

Nede ved floden kan man se resterne af den kanonkuglefabrik, der blev anlagt af Carlos III i 1700-tallet. På det tidspunkt var Gibraltar-klippen blevet besat af englænderne, og det generede spanierne.

 

Resterne af den kanonkuglefabrik, der blev anlagt af Carlos III i 1700-tallet

 

De belejrede klippen fra 1779 til 1783, og for at fordrive englænderne havde man brug for masser af krudt og kugler. Da man havde fundet jern i nærheden af Jimena og floden Hozgarganta kunne levere vand til en ammunitionsfabrik, blev sådan en anlagt lige neden for Jimena.

 

Man anlagde en 650 meter lang kanal til at føre vand ind til fabrikken, og med jernet nåede man at smede omkring 85.000 kanonkugler, der allesammen blev affyret med Gibraltar. Det fik dog ikke englænderne til at rejsevæk. Og bekendt sidder de der jo endnu.

 

Stepstenene, når vandet står højt

 

Det er sjovt at se resterne af kanalen, og der hvor den ender, fortsætter en herlig sti langs med floden.

 

Vi går langs med stien helt hen til det sted, hvor 'stepsten' fører over floden – her er de alle intakte, så det er ingen sag at krydse. Vi fortsætter langs med floden helt hen til det sted, hvor vi ikke kunne komme over i går og undrer os over, hvilken kraft floden har opbragt for at fjerne de tontunge sten, som vi ser ligge spredt langs med flodbredden som legoklodser.

 

Efter endnu en skøn tur på små 10 kilometer er det tid at vende næsen hjemad efter en helt forrygende god udflugt til Jimena de la Frontera.

 

Tusind tak til Else Byskov for endnu en dejlig tur

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque