Europas vildeste sydspids

PrintPrint Share this
WEEKEND: Klipper, kilometervis af sandstrande, betagende natur og en forrygende udsigt.

Tarifa byder på nogle af de mest uberørte kystområder, der endnu er tilbage i det sydlige Spanien. Kridhvide vandreklitter, hårrejsende skrænter og græssende kreaturer går hånd i hånd i et naturområde, som kun de færreste kender.

 

Vi skal op på toppen af El Cerro de San Bartolomé (442 meter) og turen her er ikke for gangbesværede, men ellers kan alle – med lidt god vilje – være med.

 

Tilgængelig for dig med bentøjet i orden

 

Der er ingen halsbrækkende stigninger eller farefulde overraskelser på denne tur, men masser af frisk luft og en forrygende udsigt over kysten mod Gibraltar, Marokko og det åbne Atlanterhav mod vest.

 

Du behøver jo ikke at gå helt ud til kanten...

 

Husk at medbringe...

Det er et absolut must med et par gode vandresko eller -sandaler med god sål og som sidder fast på foden. Glem alt om klip-klappere og designer-sandaler. Hertil skal du huske solbriller, solcreme, og hat (gerne med rem eller snore til at holde hatten fast på hovedet) eller kasket.

 

Husk, at det blæser meget i området, så en bredskygget løstsiddende sommerhat er muligvis ikke sagen. Det sidste på huskelisten er badetøj, madpakke og drikkevarer.

 

Her kan det storme en stiv pelikan

 

Helt eget vejrsystem

Tjek vejrudsigten for Tarifa, inden du tager afsted, så du har lidt styr på vind og varme. Fordelen ved Atlanterhavskysterne er, at der normalt er lidt vind, og temperarturen ligger normalt meget lavere end på Costa del Sol og Costa Blanca.

 

Det er heller ikke sjældent, at det er skyet eller diset lige hen over “næsetippen” med Algeciras og Tarifa som de sydligste punkter ved strædet – mens resten af landet har klart vejr.

 

Tarifa ligger i Cádiz Provinsen, som i de seneste år er blevet et yderst populært feriemål for turister, der søger mere naturlige omgivelser. Faktisk er området blevet så populært, at det er i fare for at blive ødelagt af spekulanter, der øjner mulighed for nye mega-investeringer i den sydspanske ejendoms- og turistsektor.

 

Vandreklitter

Vandreturen starter i Punta Paloma, som mange herboende danskere allerede kender. Her ligger Europas nok mest eftertragtede surf-strand og den berømte vandreklit, som nu og da dækker vejen helt til med flere meter sand.

 

Beboerne i området har af og til svært ved at komme frem

 

Der findes campingpladser, ferieboliger og hoteller til enhver pengepung, men hvis du ikke har lyst til at overnatte, kan turen fint foretages på en enkelt dag.

 

Der er et par timers kørsel fra Málaga – inkluderet et kort stop undervejs.

 

Hvis du ikke har mulighed for at tage af sted på en hverdag, så ungå de værste belastningstidspunkter: Lørdag eftermiddag og søndag eftermiddag. Der må normalt påregnes tæt trafik og kø på strækningen gennem Algeciras.

 

Sådan finder du vej:

Turen starter ved El Punto de Encuentro

 

Otte kilometer efter Tarifa-krydset på landevej N-340 dukker 'La Casa del Porro' op på højre hånd, og så gælder det om at være opmærksom for umiddelbart efter skal du dreje til venstre mod Camping La Paloma.Fortsæt hele vejen ud til P-området, stil bilen og tag eventuelt en kop kaffe, inden turen starter.

 

Formidabel udsigt

Ruten går forbi forhistoriske Necropólis Los Algarbes – over bakkekammen La Loma de San Bartolomé med en formidabel udsigt over kysten – ned langs bækken Arroyo de los Puercos – og ender så igen ved ved Playa de Valdevaqueros tæt ved udgangspunktet.

 

Der er ikke til at tage fejl af, hvor ruten starter

 

Ruten er cirkulær og cirka 15 kilometer lang alt i alt, og har en samlet højdeforskel på 500 meter.

 

Ældgamle grave

Udgangspunktet er lige ved skiltet “Sendero de Los Algarbes” med en kort beskrivelse over området, og målet er i første omgang El Cerro de Bartolo; en grå stenet bjergkam, der ligger lige fremme for.

 

Umiddelbart virker bjergkammen helt ufremkommelig – men det er den ikke – tro mig!

 

Det kan se lidt besværligt ud - men turen er meget lettere end den ser ud

 

Efter udgangspunktet kommer vi til Necrópolis; en imponerende begravelsesstruktur, der er hugget ud i sandsten og dateres helt tilbage til slutningen af det tredje årtusinde før vores tidsregning.

 

Der er ind til videre fundet halvtreds af den slags begravelsesstrukturer og -huler, bestående af cirkulære kamre med indgange på forskellige niveauer.

 

Her boede landarbejdere indtil for få hundrede år siden

 

Nær komplekset findes en monolit til minde om Lothar Bergmann; en tysk forsker, der opdagede snesevis af huler og grotter.

 

I senere århundreder har hulerne - grundet deres unikke og strategiske beliggenhed med udsyn over Gibraltarstrædet - givet husly til andre kulturer som fønikere, romere og maurere.

 

Hugget ind i sandsten for 5.000 år siden

 

Det menes, at kamrene er opdelt i forskellige afdelinger som havde noget at gøre med datidens sociale grupper. De blev brugt som boliger for landarbejdere helt frem til det tyvende århundrede.

 

Til hest eller på gåben

Stien fortsætter med en svag stigning op ad, og deler sig på et tidspunkt i to: En sti for fodgængere – med bom over – og en anden for ryttere. Stien for fodgængere snor sig gennem et vildnis – resterne af den gamle autentiske Middelhavsskov og slet ikke at forveksle med palmer og fyrretræer.

Her er stien klart afmærket

 

Efter et par kilometers tæt skov kommer vi igen ud i det åbne landskab og ser spredt landbebyggelse.

 

Her går køer og heste fredeligt mellem hinanden og græsser eller daser i solen. De er så vant til turister, at de næppe gider overhovedet at kigge i din retning. Hvis køerne går med kalve, så lad være med at komme for tæt på.

 

Som at være på tur gennem Asturien

 

Gammel enkemand

Stedet hedder Betijuelo og får os til at føle os sat tilbage i tiden. I hvert fald er det den fornemmelse man får, når man står og kigger på det gamle hus med stenmuren omkring. Huset tilhører en ældre landarbejder, som bor der i selskab med sine hunde og dyr, efter at han for nogle år siden mistede sin hustru.

 

Denne mur er lavet med de bare næver - og den er 600 meter lang

 

Følg stien opad og hold øje med, hvor du går, for den næste kilometer bliver den vanskeligste. På den første del er stien bred og næsten trappe-agtig, men andre steder kan det virke som om, at den er væk – men det er den ikke.

Fantastisk udsigt over kysten mod øst

 

Kort efter når du op i et fyrretræsområde med et udsigtspunkt og et fantastisk syn ud over Tarifa og Gibraltar-strædet. Herefter går turen igen tilbage til stien og fortsætter opad, indtil du når helt op på toppen bjergkammen.

 

Udsigt til Afrika

Noget af det første, du ser, er en kedelig beton-konstruktion, en bunker fra 2. verdenskrig med trapper og beskyttelses rum og en afsats beregnet til kanonstillinger.

 

Højt oppe på toppen ligger denne krigsbunker fra 1940-erne

 

Fra bunkeren snor stien sig gennem lidt krat, og går op og ned, men byder ikke på sværhedsgrader eller farefulde skrænter. Det kommer først senere.

 

For enden af bjergkammen skal du dreje til venstre og får nu et imponerende udsyn mod den lille fisker- og turistby Bolonia, Barbate og naturparken Parque Natural de la Breña i vest. Man kan se til Cabo de Gracia med fyrtårnet El Faro Camarinal i horisonten.

 

Her er udsigten mod Bolonia i øst

 

På den anden side – mod øst – kan man se de kridhvide strande i Valdevaquero og Los Lances, den lille Tarifa-ø, og det afrikanske kontinent.

 

Ikke for tæt på kanten

Tro flytter bjerge...

 

Nu går det svagt nedad og hvis du går helt hen til strænten, får du den mest imponerende udsigt, du kan tænkte dig. Men her gælder det om at passe på – gå ikke for tæt på kanten, og hvis det blæser, bør du holde dig i flere meters afstand, for der er meget langt ned!

 

Taget fra den ene klippeafsats mod den anden

 

Hvis du stiller dig på toppen af den ene skrænt og tager et billede over mod den anden, får du en fantastisk effekt ud over skrænten.

 

Her sidder artiklens forfatter - taget fra den anden skrænt

 

Stien går nu gennem en låge i et hegn, der skal holde kørene inde – så husk at lukke efter dig!

 

Ørne og pinjetræer

Denne del af bjergkammen er helt anderledes end den Middelhavsskov, så så på vej op ad.

 

Dejlig grøn natur med særegne træer og planter

 

Skråningen er bevokset med pinjetræer, der klarer sig særdeles godt trodt blæst og sandet jord.

 

Her ved denne klippe holder gribbene til

 

Stien går tæt forbi gribbenes tilholdssteder på den stejle skrænt. Denne havde ikke lyst til at flyve væk, og forklaringen er ret enkel:

 

Nærfoto af gribben med dens to unger

 

På et tidspunkt deler stien sig i to, og du skal holde til højre og nedad. Stien går gennem et skyggefuldt skovområde og er svagt faldende, men uden at byde på stejle skrænter.

 

Sand mellem tæerne

Den sidste del af stien er meget sandet, og det hele ender ved den vej, som er i fare for at blive dækket til at sandflugt fra klitten. Hvis du har travlt, så gå tilbage – til venstre mod Paloma Blanca.

 

Sådan er strandene langs kysten ved Tarifa

 

Men hvis du har lyst til en dejlig spadsertur langs stranden, så gå helt ned til vandkanten og fortsæt til venstre, til du ser en sværm af surfere. Så er du tilbage ved udgangspunktet.

 

Punta Paloma - også kaldet suerfernes paradis

 

Drej til venstre ved klitten, og så lander du igen ved parkeringspladsen.

 

God tur til Europas sydspids

 

Vidste du?

Har du inden for de seneste tre år oplevet, at dit fly blev enten aflyst eller forsinket i over tre timer til eller fra en EU-lufthavn, har du højst sandsynligt ret til kontant kompensation. Få det afklaret gratis - klik her!

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque