Vil se ytringsfriheden efter i sømmene

I dag har mange et talerør til hele verden i form af de sociale platforme, men er det godt eller skidt? Og kræver de nye tider egentlig en regulering af friheden til at ytre, hvad vi har lyst til?

Mens man risikerer at få hugget hovedet af ved at kritisere eller håne i visse dele af verden, er ordet næsten frit i den vestlige verden. Blandt andet i både Spanien, Danmark og Norge.

I forbindelse med Coronavirusset har vi også set Fake News med dramatiske overskrifter på de sociale platforme. Må da være skrevet af mennesker med syge hoveder, eller udsendt af robotter skabt af samme type mennesker?

Den norske regering mener, det er tid til at undersøge den hellige frihed til at ytre sig og har nedsat en kommission, der skal se nærmere på, om ytringsfriheden er løbet løbsk.

I mandatet til kommissionen beskriver regeringen udviklingen og udfordringerne i det digitale informationssamfund:

En eksplosiv udvidelse af den enkeltes adgang til information og muligheder via egne websteder, blogs, sociale medier og kommentarfelter har styrket ytringsfriheden markant.

De traditionelle redaktørers funktion som dørvogtere og filtre mod de negative aspekter af ytringsfriheden såsom had, vrede, mobning og misinformation er svækket i det nye medielandskab.

Samtidig har større globale medieplatforme som Facebook, Twitter og andre fået en ny gateekeeper-rolle med betydelig indflydelse på det digitale ordskifte. Det kan ‘diskuteres’, om platforme har fået en så dominerende position, at deres algoritmer og moderering fungerer som rammer for ytringsfriheden.

Det åbne web er sårbart over for misbrug, når nogen kan offentliggøre indhold øjeblikkeligt og uden redaktionel kontrol funderet i branchens etiske standarder.

Ytringsfriheden er under pres fra ekstremister og terrorister, der bruger vold og trusler. Det mindsker ytringsfriheden, hvis frygt for gengældelse betyder, at visse emner undgås, eller at visse ideologier eller myndigheder forhindres i diskussion og kritik. Samtidig konfronterer voldelig ekstremisme og terrorisme medierne med et vanskeligt dilemma, fordi medierne giver terroristerne et publikum.

Journalister, politikere, akademikere, ledere i organisationer og andre sociale debattører udsættes i stigende grad for trusler, vold og chikane. Journalisternes sikkerhed er en grundlæggende forudsætning for, at medierne kan udøve den demokratiske funktion. Trusler og chikane kan medføre, at journalister foretager selvcensur bevidst eller ubevidst.

Det mener den norske regering, men hvad mener du?

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt